7. februar 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Skyggerne fra det tyske arkiv

I dag skal vi snakke om det igangværende politiske drama i Tyskland. Men før vi kommer så langt, kan vi lige så godt advare om, at vi altså kommer til at trække nazikortet, og at vi først lige skal omkring den franske idéhistoriker Michel Foucault. I den tidlige fase af Foucaults tænkning arbejder franskmanden med […]

Kære læser

Rossen og Frederiksens effektive provinspopulisme

Rigspolitiet skal halveres. 660 årsværk bliver rykkket væk fra det centraliserede statspoliti for i stedet at blive flyttet ud til 20 nye nærpolitistationer, der skal oprettes rundt om i det ganske land. Farvel til de fjerne kontornussere og velkommen til de runde landbetjente. Statsminister Mette Frederiksen (S) har ladet tæppet falde til næste akt af […]

Det bedste vi har set

Pengene bag Trumps penge

Pengene bag Trumps penge

Stor feature i den amerikanske præsident hadeobjekt nummer 1, The New York Times: Den handler om hans lange, komplicerede forhold til Deutsche Bank, der har reddet hans røv nogle gange.

Men vi mangler stadig de billige boliger

Men vi mangler stadig de billige boliger

I denne uge landede boligminister Kaare Dybvad (S) en aftale, der skulle dæmme op for boligspekulanters heftige huslejestigninger. Men ifølge Zetland-journalisten Hakon Mosbech er aftalen mest interessant i kraft af det, den ikke rummer: De billige lejeboliger forsvinder fra de største byer, og huslejen er eksploderet. Stærk analyse.

Tour de France i Danmark… Flemming Mønster er ikke imponeret

Tour de France i Danmark … Flemming Mønster er ikke imponeret

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at verdens største cykelløb Tour de France racer igennem Danmark til næste sommer. Det glæder vi os til, men det er ikke alle, der er lige imponerede. Fyens Stiftstidendes reporter Flemming Mønster var til pressemødet, og det kom der denne ekstremt underholdende, men meget lidt begejstret reportage ud af. Lidt research viser da også, at Flemming Mønster har set det meste og prøvet lidt af hvert. Set døden i øjnene, for eksempel – ja, det samme har han gjort med Pelé, delfiner, IRA, Tori Spelling, Johnny Madsen og et par stykker andre.

Spisesedlen

Københavns Lufthavn afspærret af frygt for virus. En kinesisk kvinde, som ankom med fly fra Beijing fredag morgen, meldte sig med influenza-lignende symptomer i lufthavnen og blev hentet af ambulance. Om det er coronavirus vides endnu ikke. Dele af lufthavnen blev spærret af.

+ Den kinesiske læge, som gjorde opmærksom på udbruddet, men blev tysset ned af de kinesiske myndigheder, er død. Følg The Guardians live-opdatering her.

Jyske S-borgmestre er vrede over S-regeringens udligningsreform-udspil. Borgmestrene i kommunerne Favrskov, Skanderborg og Hedensted mener, at udspillet til en ny fordeling af penge mellem landets kommuner er urimeligt. ”Vi får prædikatet, at vi skulle være en slags whisky-bælte omkring Aarhus – og det er vi bare ikke,” siger borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring til DR.

Finlands regering styrker forældreorlov markant. Alle nye forældre i Finland får fra næste år adgang til 164 dages betalt forældreorlov – uanset køn. Det betyder næsten en fordobling af fædreorloven. Singleforældre får 348 dages betalt orlov. Et forældrepars samlede orlov vil dermed stige fra 11,5 til 14 måneder.

Regn slukker naturbrande i Australien. Der er faldet ekstreme mængder regn i delstaten New South Wales i det seneste døgn, og det betyder, at 20 ud af cirka 60 naturbrande er blevet slukket, skriver The Sydney Morning Herald fredag.

Civilt passagerfly måtte nødlande efter israelsk luftangreb i Syrien. Piloterne på et syrisk passagerfly så sig torsdag morgen nødsaget til at lande i en russisk base, efter Israels styrker beskød Damaskus, forlyder det fra det russiske forsvarsministerium. Der var 172 passagerer om bord på flyet, der kom fra Teheran.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12