7. april 2023
Kære læser
Skærtorsdag og langfredag gik da meget godt. Lørdag: et lille hvil. Om lidt: påskedag og 2. påskedag og så op på hesten igen. Danmark er et dejligt land. Alt er i skønneste orden. Det lille kristne land med de kristne værdier. Det kører for os. Eller gør det? Kan der være noget, vi har glemt? Ja, […]
Det bedste vi har set
Adoptionens efterspil
“Den smerte, jeg føler,’ sagde Deborah til Angela, ‘den vil altid være der. Og jeg vil tage det med i graven.’” Nogle ser adoption som den mindste dårlige løsning. Andre mener, at det skal være helt forbudt – eller forbudt for hvide. Det gør Angela, der er født af Deborah, men vokset op hos Teresa. The New Yorker fortæller deres historie, og om, hvordan bureauer i USA langt fra gør nok for at lade afroafrikanske børn blive hos egne familier.
Mønsterbryder
Findes der en form, der kan lægges som fliser, og som griber ind i sig selv uendeligt, men uden at mønsteret gentager sig? Det har været en af matematikkens store gåder de seneste 60 år. Svaret er, at det gør der nu! Briten Dr. Craig Kaplan har fundet ud af, hvordan man løser gåden: En tretten-kat kaldet ‘the hat’. Til The Guardian siger han, at han ikke ved, hvad opdagelsen skal bruges til. Men den kan blive en gamechanger for arkitekter og designere.
Girlpower
I sidste uge udsendte Boygenius sit meget roste debutalbum. Det er rost med rette. Phoebe Bridgers, Julien Baker og Lucy Dacus er hver for sig brillante sangskrivere, der ligesom på deres første fælles EP fra 2018 formår at gøre hinanden bedre. Det er ellers ikke en selvfølge for de såkaldte supergrupper; grupper, som består af musikere, der normalvis optræder med andre bands eller artister. Ledes tankerne hen på konstellationer som The Storm, Audioslave eller Hollywood Vampires, virker de til at været dannet mest for medlemmernes egen morskab eller pengepung. Heldigvis er det ikke kun Boygenius’ musik, som er fandens charmerende: Det er deres venskab også. Pitchfork har bedt de tre sangskrivere om at vurdere Google Drive, tilgivelse og havet.
Fuckometret
Hvilket dansk medie bander mest? Det har techvirksomheden MediaWatch udviklet et såkaldt ‘fuckometer’ til at finde ud af. Værktøjet registrerer, hvor ofte et bandeord bliver sagt i dansk radio og TV. P1 bander mere end P3, og at et af de mest anvendte skældsord er hold kæft.
Joan Baez i Deadline
Kulturen og kunsten skal være med til at løse samfundets kriser. Sådan lød meldingen i regeringsudspillet. Et levende eksempel på kunsten som kriseknuser er sangskriver og aktivist Joan Baez’ karriere. Hun har netop været til CPH:DOX med dokumentarfilmen Joan Baez: I Am Noise. I den forbindelse gæstede hun også Deadline (fra 02:50). Her fortæller hun, hvordan protestsangene fungerede som et afgørende våben for protestbevægelserne i 60’ernes USA. Desværre for Kulturministeriet og alle os andre tror hun ikke på sange som samlingspunkt igen.
Spisesedlen
Den korte påskeuge startede tungt. Den japanske komponist og producer Ryuichi Sakamoto (坂本 龍), der var med til at stifte Yellow Magic Orchestra (YMO), døde i weekenden. Han blev 71 år. Pitchfork kalder ham “grænseløst genial”, og The New York Times har fået fat i en 3 timer og 19 minutter lang og helt perfekt spilleliste, Sakamoto lavede, da han blev så irriteret over baggrundsmusikken på sin yndlingsrestaurant, at han uden vederlag foreslog at skabe sin egen. Den får du her. Også Føljetons direktør Søren Høgh Ipland har kurateret det bedste fra Sakamoto.
Mandag stod det klart, at den socialdemokratiske Sanna Marin endte på tredjepladsen ved søndagens valg i Finland. Dermed skal hun ikke længere være statsminister, mens det konservative midterparti og højrefløjen nu skal se, om de kan nå til enighed nok til at gå i regering. Men hvor stort et nederlag var der egentlig tale om? Reelt gik de finske socialdemokrater frem, og måske var resultatet ikke så overraskende endda.
Marin sidder altså stadig lidt endnu, og således nåede hun at overvære, da Finland tirsdag blev optaget i Nato. Dermed er der lagt låg på de seneste mange måneders tovtrækkeri, alt imens den franske præsident, Emmanuel Macron, forberedte sig på sit besøg hos Kinas Xi Jinping, hvor de skulle nærme sig en fælles plan for at overtale Putin til at slutte krigen. Hans tidligere forsøg har ellers ikke vist sig særligt overbevisende.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er dermed også den sidste socialdemokratiske kvinde tilbage på toppen. “Magdalena Andersson, Jacinda Ardern og Sanna Marin har alle tre begået den kapitalbrøler, at de rent faktisk har profileret sig på socialdemokratisk politik. De har idealistisk – og naivt, om man vil – insisteret på at tilbyde socialdemokratiske løsninger til vælgerne,” skrev Lars Trier Mogensen.
“I stedet for at forsøge at lokke vælgerne over til Socialdemokratiet, er Mette Frederiksen noget mere opportunistisk trådt hen over midten – og fører i stigende grad en politisk kurs, som er mere borgerlig-liberal, end hendes forgænger Helle Thorning-Schmidt nogensinde evnede. Det grusomme trick er, at Mette Frederiksen dygtigt har forvandlet sig og flyttet sig efter farven på vælgerflertallet. Andersson, Ardern og Marin står tilbage på perronen som socialdemokrater.”
“Musikken i din restaurant er ligesom Trump Tower,” skrev Sakamoto i en e-mail, der sjoflede chefkokken på den restaurant, Oliver Stilling fortalte dig om. Og onsdag kørte medierne breaking-gult over den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps anklageskrift med hele 34 tiltaler for på forskellige måder at have svindlet under præsidentvalget i 2016. Højst sandsynligt falder det ud til hans egen fordel.
Inden vi kunne sige god påske, pesach eller bare helligdag, tog vi også hul på den nyeste reportageserie i vores europæiske nyhedsbrev Feuilleton. Hvad holder Ukraine, Moldova og Georgien tilbage fra at blive optaget i EU? Hvorfor er de endnu i unionens periferi? Over de næste måneder rejser vi igen rundt i Europa, og i første afsnit er Astrid Plum landet i den georgiske hovedstad Tbilisi. Vi sørger for at lade batterierne op igen mandag – men du skal ikke vente meget længere end til tirsdag, før vi ses igen. /Emma Louise Stenholm
Et sidste ord