6. november 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Rationalitetens minkbur

”Cluster 5” kunne umiddelbart lyde som en ny film i en halvdårlig gyserfranchise. For nordjyder, mink og minkavlere er navnet dog endnu mere skræmmende. Virusmutationen har afstedkommet en lavine af mink-mord (en skæbne de dog alle skulle lide før eller siden) og en nedlukning af syv nordjyske kommuner. Minkavlerne må se deres levebrød destrueret, nordjyderne […]

Kære læser

De glemte valg

Det amerikanske præsidentvalg fylder godt op i mediebilledet – med god grund. For kampen om verdens nok mest magtfulde job går nemlig ikke lige så gelinde denne gang, som det plejer. Men det er ikke kun i USA, at der i disse dage er et vigtigt valg. Vi har dykket ned under nyhedsstrømmens overflade og […]

Spisesedlen

Nordjylland lukker ned. På et pressemøde i går fortalte statsminister Mette Frederiksen, at der fra i dag indføres en række strikse restriktioner i Nordjylland, hvor en ny mutation af coronavirussen har spredt sig fra mink til mennesker. I syv nordjyske kommuner opfordres borgerne til ikke at forlade deres kommuner, restauranter, cafeer og værtshuse lukker, kollektiv transport indstilles, elever i 5. til 8. klasse skal have fjernundervisning, samt en række andre restriktioner.

Donald Trump med nye anklager om valgfusk. ”De forsøger at stjæle valget. De forsøger at manipulere valget”. Således lød det i nat dansk tid fra den amerikanske præsident, der lige nu står til at tabe præsidentvalget til demokraternes Joe Biden på ganske legitim vis. Trump mener, at en stor del af stemmerne på Joe Biden er ugyldige. Valget er endnu ikke afgjort.

Risikoniveau for fugleinfluenza i Danmark hæves til høj. Fødevarestyrelsen hæver risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra ”meget lav” til ”høj”. Det sker, efter der er blevet fundet fugleinfluenza i besætninger med fjerkræ i Holland og Storbritannien, ligesom der er blevet fundet fugleinfluenza blandt vildtfugle i Tyskland og Holland.

Morten Østergaard søger om orlov fra Folketinget. Tidligere politisk leder af Radikale Venstre Morten Østergaard har søgt om orlov fra Folketinget. Det skriver han på Facebook. Østergaard forlod posten som leder, efter han blev anklaget for at have krænket folketingsmedlemmet Lotte Rod. Siden er det kommet frem, at flere andre også har anklaget Morten Østergaard for krænkelser.

Tropisk storm hærger Centralamerika. Den tropiske storm Eta har kostet mindst 50 menneskeliv, efter den ramte Centralamerika, hvor den oversvømmede hjem og forårsagede ødelæggende jordskred. Stormen er nu vendt tilbage til Det Caribiske Hav, og den har nu kursen mod Cuba, hvorefter den muligvis vil ramme den amerikanske delstat Florida i starten af næste uge.

Et sidste ord

Barbeque, beer, freedom. Velkommen til Amerika. Hvis bare denne mand da ville dække sin mund med mundbindet lige så grundigt, som han mener, Joe Biden dækker over valgsvindel.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12