6. marts 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Skibet er ladet med nedernhed

I Monty Pythons komediefilm Life of Brian (på dansk Et herrens liv, fra dengang man oversatte filmtitler, gerne med halløj eller røv i titlen), er der en scene, hvor Brian – der altså ikke er Messias – ufrivilligt har samlet sig en gruppe disciple, der følger ham blindt og hænger ved hans læber. For at […]

Kære læser

Alternative für Deutschland skal gås efter i sømmene

I instruktør David Wnendts film Er ist wieder da fra 2015 – som bygger på en tysk bestsellerroman af samme navn – dukker Adolf Hitler pludselig op i vore dages Berlin. Ingen tager ham rigtigt seriøst i begyndelsen; de moderne tyskere tror, at han er en smagsløs (men veludført) parodi. Den halvfallerede filmmager Fabian Sawatzki […]

Det bedste vi har set

Narendra Modi kan ikke lide kritik

Narendra Modi kan ikke lide kritik

Der er gang i den i Indien. Yngre klimaaktivister har slået pjalterne sammen med landets bønder i omfattende protester, der også har budt på indspark fra både Greta Thunberg og popstjernen Rihanna. Det har fået Indiens premierminister, Narendra Modi, op i det røde felt. Med umage hjælp fra techgiganter som Google og Facebook forsøger hans regering at kvæle de kritiske klimarøster. Journalist og forfatter Naomi Klein (som vi generelt har et svagt punkt for) fortæller om den bekymrende sag i en solid langlæser.

Voldens vokabular

Voldens vokabular

Magasinet Noema har en tankevækkende tekst om sprogets skjulte betydninger. Sociale medier har gjort det nemmere end nogensinde at sprede voldelig retorik, hvilket typer som Donald Trump har været gode til at udnytte. Tricket er at huske, hvor forskelligt folk kan tolke ambivalente ordvalg: ”Opildnere bruger ofte sprog, som deres følgere forstår som en opfordring til angreb, men som udenforstående ikke gør. Det er ingen tilfældighed: Kodet sprog er den sociale lim, der binder grupper af mennesker sammen og binder dem tættere til en lederskikkelse”.

 

MetteVision

MetteVision

”Vi oplever en altomfattende kollektiv hallucination, hvor vi sammen er taget på strandhugst i den nyere danske folkemindesamling. Ligesom under Besættelsen har vi både fællessang og fællesgang, og for at værne os mod virkeligheden har vi fået en vært på TV-avisen, der fortæller vitser på Twitter, mens verden står i brand, præcis som Otto Leisner gjorde det på tv i gamle dage”. Journalist og filmmager Mads Brügger drager paralleller i Weekendavisen mellem Danmark under statsminister Mette Frederiksen og Marvels nye superhelteserie WandaVision. Det fungerer overraskende godt – selvom det også bliver lidt gakket.

Spisesedlen

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy blev mandag idømt tre års fængsel – heraf et års ubetinget – for at have forsøgt at bestikke en dommer tilbage i 2014. Det er anden gang i nyere fransk historie, at en tidligere præsident er blevet kendt skyldig i korruption. I afgørelsen blev der særligt lagt vægt på, at Sarkozy ”vidste, at hvad han gjorde var forkert”. Sarkozy har valgt at anke dommen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kunne tirsdag fortælle, at man vil tage stilling til coronavaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson på et ekstraordinært møde den 11. marts. Det er den vaccine, Danmark har bestilt flest af, med en forventning om at modtage doser nok til 8,2 mio. mennesker. Torsdag oplyste EMA, at man også har påbegyndt en løbende vurdering af den russiske coronavaccine, Sputnik V.

I det hidtil mest voldelige indgreb over for de fortsatte demonstrationer mod militærkuppet i Myanmar, åbnede politiet onsdag ild mod demonstranter i flere af landets større byer. Mindst 38 mennesker blev i den forbindelse dræbt. Det oplyser FN, der kalder dagen for den mest voldelige siden militærkuppet. Sammenlagt er mindst 50 mennesker nu blevet dræbt under demonstrationerne i Myanmar.

Statsminister Mette Frederiksen rejste torsdag til Israel sammen med den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz. Her mødtes hun med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, for at drøfte mulighederne for et nyt vaccinesamarbejde landene imellem. Besøget har affødt kritik fra flere sider, blandt andet fra støttepartierne SF og Enhedslisten. Lars Trier Mogensen analyserede sagen af to omgange i Føljeton. Det skete henholdsvis mandag og fredag.

Sundhedsministeriet måtte fredag sende en nedslående mail til Folketingets sundhedsordførere om, at Danmarks vaccineplan er skredet. Hvor det oprindeligt var planen at have alle danskere færdigvaccinerede 27. juni, vil det nu først være muligt at have alle færdigvaccinerede den 18. juli. Udskydningen skyldes forsinkelser i vaccineleverancerne. Det skriver TV2.

Et sidste ord

Så blev det endelig weekend. Lad os fejre det med to røde pandaer, der leger.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12