6. juni 2018

Næste udgave 03:20:08

French President Emmanuel Macron stands outside the Elysee Palace in Paris, France, June 4, 2018. REUTERS/Philippe Wojazer

Kære læser

Er Macron den franske Obama?

I de fem måneders politiske dødvande, der fulgte i kølvandet på det tyske valg i september sidste år, var Tysklands kansler, Angela Merkel, sat noget ud af spillet på europæisk niveau. Men no problem: Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var ikke sen til at gribe tøjlerne; han kørte med klatten og føltes som stort set eneste […]

Læs mere

Døgneren

1

Transkønnethed: Regeringen vil tillade juridisk kønsskifte for børn. Som reglerne er i dag, skal du være 18 år for at kunne ændre de fire sidste cifre i dit cpr-nummer. Nu vil VLAK-regeringen med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) i spidsen sørge for, at transkønnede børn helt ned til seksårsalderen kan få lov at gøre det samme. Forslaget skal udformes som en del af den LGBTI-handlingsplan, som statsministeren præsenterer her til formiddag.

2

Russiske rigmænd: Venstre vil ramme Putin med ny lov. Folketingets udenrigsudvalg holder i dag en høring om en såkaldt Magnitskij-lov, der skal ramme Vladimir Putins nære venner. Loven er rettet mod russiske oligarker, og hvis Danmark indfører loven, kan russere blive straffet på dansk grund for lovovertrædelser i andre lande, forbyde bestemte personer indrejse i Danmark og fryse deres bankkonti. Målet er således at stramme grebet om Putins allierede og ramme dem på pengepungen. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, henviser til russiske gift- og cyberangreb og forklarer, at Venstre ser den nye lov som et nødvendigt modtræk over for et aggressivt Rusland.

3

Abort: Westminster vil ikke påtvinge Nordirland at afskaffe forbud. Siden Irland ved folkeafstemningen den 25. maj fik nedlagt landets abortforbud, har der været stor debat om, hvad irerne mod nord skal gøre med deres ligeledes strenge abortlovgivning. Og det ser i hvert fald ud til, at briterne ikke vil blande sig i den beslutning. Ved en debat i går udtalte den britiske minister med ansvar for Nordirland, Karen Bradley, at en ændring af loven ikke bør påtvinges fra britisk side men i stedet ”skal afgøres af Nordirlands folk”.

4

Teknologi: Over en tredjedel af landets skoler vil lære 4. klasser at kode. Siden DR og Industriens Fond for godt en måned siden lancerede projektet ‘ultra:bit’, har mere end hver tredje af landets skoler tilmeldt sig. Meningen med ‘ultra:bit’ er at udlevere mikrocomputere til 65.000 børn i 4. klasse, som den vej igennem skal lære at kode og skabe teknologi.

5

Billigere elbiler: Tesla bygger gigafabrik i Kina. Fabrikken, der skal producere elbiler og bilbatterier, skal ligge i Shanghai. Den kinesiske Tesla-fabrik bliver den første uden for USA, og ifølge Teslas grundlægger, Elon Musk, er det nødvendigt at have fabrikker på forskellige kontinenter for at nedbringe priserne på de elegante elbiler. Det er planen, at der også skal åbne en gigantfabrik på europæisk grund inden årets udgang.

Nyhedsanalyse

OK18: Overvældende ja skaber fornyet kampgejst

Med ja-procenter langt over 90 pct. i de fleste fagforbund er årets offentlige overenskomster ikke alene blevet stemt klart hjem: Fagbevægelsen er også gået i gang med at forberede en mulig konflikt på det private område næste år. Lønkravene stiger dag for dag.

Demonstration foran Forligsinstitutionen i København, hvor overenskomstforhandlingerne fortsætter, mandag den 23. april 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Af Lars Trier Mogensen
Overenskomstforhandlinger er planlagt til at ske forskudt – præcis lige som slutrunder i fodbold: De offentligt ansatte og de privatansatte forhandler ikke samtidig, ligesom EM i fodbold af falder på andre år end VM i fodbold. Men det er i vid udstrækning de samme forbund, som deltager. LO er med over det hele, ja, selv […]
Læs mere

Et sidste ord

Der findes fæle tilfælde af mansplaining, og så findes der rigtig fæle tilfælde af mansplaining. Tag for eksempel den her unge kvinde, som lige får forklaret af en mandlig ”accent coach”, at hendes egen accent altså er forkert. Hovent.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12