6. december 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kvinde i den britiske valgkamp

Fra Indien, denne mærkelige, spraglede stat i den sydlige ende af Asien, kommer der jævnligt historier, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en. De handler om purunge kvinder, der bliver skamferet med syre af unge mænd, som måske har følt sig ydmyget af et nej eller en afvisning og åbenbart […]

Kære læser

Knald eller fald for reformatoren Macron

Reformatoren. Hvis Emmanuel Macron selv kunne vælge ét ord, der skal beskrive hans eftermæle, når han engang træder af som fransk præsident, så vil det sandsynligvis være ”reformator”. Macron har gjort kampen for de store reformer til sin politiske raison d’etre. I EU vil han være manden, der genskaber det europæiske projekt, og hjemme i […]

Det bedste vi har set

Vores hobby er Depeche Mode

Vores hobby er Depeche Mode

Der er fans overalt i verden til alle typer bands, men der er få fans så dedikerede som Depeche Mode-fans. I denne herlige dokumentar følger vi en hel subkultur fra det tidligere Sovjet, der hylder den industrielle elektro-rock-lyd med masse-sing-a-long-aftener og årlige helligdage, vi kommer til messe i en kirke i Cambridge og til Teheran, hvor folk tager store risici ved at lytte Dave Gahans messende sang. Fint og kærligt sat sammen af den Turner-prisbelønnede Jeremy Deller og dokumentaristen Nicholas Abrahams, der har modtaget et hav af nye priser for filmen.

En folkemordsbenægter hædres

En folkemordsbenægter hædres

Så er det i disse dage, at årets Nobelpris-ceremoni foregår i Stockholm og Oslo, og det betyder også, at den Serbien-venlige østrigske forfatter Peter Handke officielt skal modtage sin pris og holde en lille forelæsning. Den amerikanske journalist Peter Maass, som har dækket Balkan-krigene i 90’erne, har fulgt sagen tæt og er mildt sagt lettere kritisk over for Handkes hædring. Dels har han skrevet et langt og interessant essay i The Intercept, og så er han såmænd også taget til Stockholm for at stille nobelkomiteen et par spørgsmål. Det har han ikke meget held med, som det ses her i hans Twitter-tråd, der løbende opdateres.

Julefrokost af skrald

Julefrokost af skrald

Vi ville nok sætte ind et andet sted, men pointen er god nok for konsulentfirmaet Nordic Sustainability, der har sat fokus på madspild ved at anrette en hel julefrokost kun med mad fra supermarkedernes skraldespande. Som sagt: Pointen er god nok.

+ Vi lover til gengæld at spise op, men vi føler os lidt som ham her.

Spisesedlen

Mænd tiltalt i sag om svindel og bestikkelse i Forsvaret. Fem personer er blevet tiltalt i en sag om mulig svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. De fem mænd er tiltalt for i alt 450 forhold om bestikkelse, medvirken til bestikkelse og mandatsvig af særlig grov karakter. Sagens anklageskrift omfatter bestikkelse for op mod 1,8 mio. kr.

Fransk strejke udvikler sig voldsomt. Frankrig ser i dag ud til at være lammet for anden dag i træk som følge af en storstrejke. De strejkende er utilfredse med præsident Emmanuel Macrons planer om at reformere pensionssystemet, og mere end en mio. mennesker tog i løbet af i går del i protester mod Macron. I Paris udviklede det sig voldsomt. Politiet brugte tåregas, efter demonstranter var begyndt at kaste med fyrværkeri, udøve hærværk og antænde brænde.

Kriseramt PostNord beder staten om 100 mio. kr. PostNord i Danmark er i økonomiske problemer, og Folketinget er derfor blevet bedt om at bevillige mere end 100 mio. kr. til en midlertidig redningsplan til postvæsenet. Det er kun to år siden, PostNord i Danmark fik en større milliardindsprøjtning. Nu frygter partierne alligevel en regning på omkring 400 mio. kr. årligt på finansloven for at holde liv i systemet.

Finanslov kan gøre en vuggestueplads 2.740 kr. dyrere. Regeringen og støttepartierne har med den nye finanslov lovet minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Men det kan blive dyrt for forældrene. Beregninger, som tænketanken Kraka har lavet for DR, viser, at forældre i gennemsnit skal betale 1.340 kr. mere om året for et barn i børnehave og 2.740 kr. mere for et barn i vuggestue.

R. Kelly rammes af nye anklager. Den 52-årige sanger R. Kelly er allerede sigtet for at have udnyttet mindreårige piger seksuelt, men nu bliver han også anklaget for i 1994 at have bestukket en embedsmand til at anskaffe falsk identifikation til en kvinde. De falske identifikationspapirer skulle tilsyneladende bruges dagen efter, hvor den dengang 27-årige R. Kelly blev gift med en kun 15-årig pige. Ægteskabet blev senere annulleret grundet pigens alder.

Et sidste ord

Vildsvinehegnet blev i denne uge færdiggjort. Det kostede Danmark 45 mio. kr.. Det’ billigt. Der var nemlig afsat hele 80 mio. til projektet. Men billigt er ikke altid bedst – selvom det er et fedt skilt.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12