5. september 2016

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Skulle helgenkåringen af Moder Teresa have været sat på standby?

”Dagen i går er væk. Dagen i morgen er ikke kommet endnu. Vi har kun i dag. Lad os begynde.” Moder Teresa Da Pave Frans i går helgenkårede Moder Teresa ved en storslået ceremoni på Peterspladsen i Vatikanstaten i Rom foran tusindvis af tilhørere, må i hvert fald én afdød person have vendt sig i sin grav (hvis ateister […]

Det bedste vi har set

Brainstorming virker ikke

Vi har nok alle prøvet det. At blive placeret i små grupper og sat til at brainstorme. Det er den absolut bedste og mest effektive måde at generere ideer på, hedder det sig. Men et nyt amerikansk studie viser, at det faktisk ikke er tilfældet. Tværtimod får folk færre gode ideer, når de brainstormer i grupper, end hvis de udvikler ideer hver for sig. Men fortvivl ej – gruppearbejdet er ikke dømt helt ude, for i stedet for brainstorming kan man med fordel kaste sig over konceptet brainwriting.

Spisesedlen

Flygtningekritisk parti vinder symbolsk sejr over Merkel i tysk delstatsvalg. Det højreorienterede parti Alternative für Deutschland blev det næststørste parti med 20 procent af stemmerne ved valget i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor Angela Merkel kommer fra. Merkels konservative CDU-parti blev kun valgets tredjestørste, men i en koalition med det socialdemokratiske SPD kan de holde AfD fra magten i delstaten. Valgets store tema var flygtningespørgsmålet, og her led Merkels liberale politik et eftertrykkeligt nederlag.

Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste 30 år, vil der kun være ét stort landbrug tilbage i Danmark om seks år. Om virkeligheden kommer til at se helt sådan ud, ved man ikke, men en række landbrugsøkonomer er enige om, at landmændene fortsat vil blive færre og landbrugene større.

Op imod 20 teenagere tæskede forrige lørdag en polsk familiefar til døde i den britiske by Harlow. Mandag døde han af sine kvæstelser. Denne lørdag var den gal igen, da to andre polakker blev overfaldet og tæsket foran en pub i byen. Politiet efterforsker sagerne som hadforbrydelser.

Beijing-kritikere valgt i ind Hong Kong. Der var rekordhøj valgdeltagelse i Hong Kong søndag aften, da der skulle vælges 70 repræsentanter til byens lovgivende forsamling, Det Lovgivende Råd. Det er første gang, Beijing-kritiske aktivister er blevet valgt ind i rådet.

Dronningen drager på sommertogt, og kommunerne betaler. 6,5 millioner har det samlet kostet kommunekasserne at få royalt besøg i 2014, 2015 og 2016. Regningen er dog ikke lige stor i hele landet. På Langeland har hver indbygger betalt 15,9 kroner for at se dronningen. Men i Morsø løb den samlede pris op i 692.990 kroner, hvilket med lidt god vilje svarer til en stor fadøl, 33,6 kroner per indbygger.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12