5. november 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Sindsro til sosserne

“Der kan ryge en finke af panden. Lev med det. De steder, hvor man ikke kom hurtigt ud af startboksen, døde folk af corona. Så hvis der har været brugt et direkte sprog, skyldes det, at embedsmændene ikke har siddet og tænkt over formuleringerne.“ Af alle de ting, der kunne komme ud af onsdagens pressemøde […]

Kære læser

Hvorfor det hele går i fisk

“Jeg kan forsikre de store fiskefanatikere i dette land om, at vi med denne aftale vil kunne fange og spise ganske store mængder ekstra fisk.“ Ordene var Boris Johnsons, Storbritanniens premierminister, da han den 24. december sidste år, stolt iført sit fiskeslips, kunne give fiskerne den julegave, de havde drømt om: En handelsaftale, der sætter […]

Det bedste vi har set

Narkoens Jeff Bezos

Narkoens Jeff Bezos

Han ligner ikke ligefrem en stinkende rig narkosmugler. Snarere en “forkludret, udmattet, sent-midaldrende handelsmand“, som Toronto Life formulerer det og fortsætter: “hvilket er præcis, hvad han er.“ I 1998 blev Tse Chi arresteret for at drive et af verdens største narkoimperier, men trods sammenligningen med den mexicanske kartelleder Joaquín “El Chapo“ Guzmán, brugte han hverken mord eller tortur for at komme frem i verden. Nej, Tse Chi udviklede sin egen lidt mere sobre forretningsmodel, levede af at gamble og rejste altid med et hold af otte kickboksere omkring sig.

Alt for meget skrald

Alt for meget skrald

Når man ser de her billeder, kan man kun håbe, at nogen smækker dem ind i en PowerPoint til klimatopmødet COP26 i Skotland. Hvorfor i alverden har toplederne ikke haft tid til at sætte affald på dagsordenen?

Festens dronning

Festens dronning

I den amerikanske delstat Texas er en sagnomspunden tradition nu vendt tilbage. Rosefestivalen (nej ikke, rosé), som betyder mere, end man skulle tro. I hvert fald ifølge Anna Grace Hallmark, den længst siddende dronning i festivalens historie: “’Mine venner i skolen tror, at ​​det her er et debutantbal, men det er det slet ikke,’ sagde hun, mens hun kæmpede en hvid knæstrømpe sok på Cameron, som så ud til at kede sig.“ New York Times reporterer.

Spisesedlen

Tre evakuerede kvinder fængsles i yderligere fire uger. Den ene af kvinderne, der den 6. oktober blev evakueret fra en syrisk fangelejr, er blevet nægtet fængsel i surrogat, dvs. sammen med sine børn. Det afgjorde Retten på Frederiksberg torsdag. “Der er en politifaglig vurdering i øjeblikket, som gør, at det ikke efter politiets opfattelse er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at iværksætte surrogatfængsling,“ lød det fra dommeren.

Storbritannien godkender Molnupiravir. Sundhedsminister Sajid Javid kalder det en “gamechanger“, at man som det første land har godkendt en coronapille, der angiveligt kan halvere risikoen for hospitalsindlæggelse og dødsfald. Det sker få uger efter, at medicinalfirmaet Merck, der står bag pillen, har sikret, at den kan sælges for ned til 20 dollars i 105 udviklingslande.

Sudans militærchef beordrer fire ministre løsladt. General Abdel Fattah al-Burhan har ifølge statsmediet Sudan TV givet efter, blot halvanden uge efter han selv ledte kuppet, der den 25. oktober fik den civile overgangsregering afsat og anholdt. Senest har Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der ellers er tætte allierede med militærregeringen, lagt pres på for at genindsætte politikerne. Også USA og Verdensbanken har stoppet bistand til landet, der i forvejen befinder sig i en dyb økonomisk krise.

Rusland udviser hollandsk journalist. Tom Vennink fra avisen Volkskrant er allerede rejst hjem efter at have fået tre dage til at forlade landet. Ifølge de russiske myndigheder skyldes det administrative forseelser i 2019 og 2020. Den bagvedliggende årsag formodes dog at være politisk, da også BBC-journalist Sarah Rainsford i august blev smidt ud, da hun blev anset som en “sikkerhedstrussel“. Alligevel kommer udvisningen som en overraskelse for Vennink: “Som udenrigskorrespondent har jeg kunnet rapportere relativt frit om Rusland og russerne de sidste seks år,“ fortæller han til The Guardian.

B.T. og Ekstra Bladet trækker historier tilbage. “Det skal du ikke svare på,“ lød ordene fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til statsminister Mette Frederiksen under et spørgsmål ved onsdagens pressemøde i Spejlsalen. I hvert fald hvis man skal tro citatet i de to nu slettede artikler, der viste sig at være baseret på mundaflæsning af tv-klip, og derfor ikke kunne bekræftes. “At et medie kan køre en historie, som udelukkende beror på selektiv hørelse og antagelser er skørt. Jeg synes selvsagt, at medierne bør dementere historien,“ skrev Hækkerup efterfølgende på Facebook, hvilket fik artiklerne fjernet.

Et sidste ord

Al den kærlighed.

God fredag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12