5. juni 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Lars Løkkes manglende brik

Så er der valg! Og hvor bliver det dog en vild oplevelse endelig at kunne vove sig uden for døren, uden at blive oversvømmet med utallige tvivlsomme valgkampsbudskaber. Det er jo som at se det grønne græs langsomt spire frem efter alt for mange grå og triste vintermåneder. En anden ting, der længe har været […]

Kære læser

Lau Svenssens grundlovstale

Kære Lyttere, investorer, millionærer og andre danske borgere. Inden jeg går i gang med denne grundlovstale, skal jeg understrege, at de synspunkter, som I vil møde, alene er mine. De fakta, som omtales, er naturligvis ikke mine, men forhold, som den herskende elite prøver at forhindre jer i at få kendskab til. Dagen er ekstra […]

Spisesedlen

Løkke går til valg på regering over midten. Lars Løkke Rasmussen smed i går den sidste bombe ind i valgkampen, da han proklamerede, at han går til valg på at danne regering over midten. Dermed lagde han i praksis også sin egen borgerlig-liberale regering i graven. Statsministeren begrundede sin ændrede kurs med, at han frygter, yderfløjene kan få for meget magt i dansk politik.

Næsten halvdelen af Afrikas børnedødelighed skyldes sult. På trods af væksten i Afrika de seneste år har kontinentet stadig massive problemer med at brødføde befolkningen. Næsten 60 mio. afrikanske børn har ikke mad nok, og det anslås, at næsten halvdelen af dødsfald blandt børn i Afrika skyldes sult, ligesom en ud af tre afrikanske børn har udviklingsproblemer på grund af dårlig ernæring.

Trump vil have det britiske sundhedssystem med i handelsaftale. Trump besøger i disse dage Storbritannien, og her har han sagt, at USA står klar med ”en fænomenal handelsaftale”, når briterne forlader EU. Præsidenten har givet udtryk for, at det offentlige britiske sundhedssystem også kan komme i spil i en handelsaftale, således at der åbnes for privatisering af Storbritanniens hospitaler og sundhedsklinikker. Det er et sprængfarligt tema i Storbritannien, og Trump har også efterfølgende trukket i land.

Dødstal i Sudan stiger til 60. Antallet af personer, der blev dræbt, da sudanesiske sikkerhedsstyrker for to dage siden angreb en demonstrerende folkemængde foran hærens hovedkvarter i hovedstaden Khartoum, er blevet opjusteret fra 35 til 60. Sudan styres lige nu af et militærråd, efter den tidligere diktator blev kuppet i april. Oppositionen kræver demokrati i landet.

Politiet ransager australsk TV-station. Det australske politi har i dag ransaget public service-kanalen ABC efter beskyldninger om, at tv-stationen har offentliggjort fortrolige dokumenter. I 2017 bragte ABC en række historier på baggrund af lækkede dokumenter fra forsvaret, hvor australske soldater blev anklaget for ulovlige drab på civile og andre alvorlige forseelser i Afghanistan. Det er anden dag i træk, at det australske politi ransager undersøgende journalister. De australske medier kalder det et angreb på mediernes frihed.

Et sidste ord

Har du lyst til at se en grønlandsk cat, der leger med en bold?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12