5. december 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kaosdronningen Mette Frederiksen har skabt kosmos

I naturen hersker kaos. Sådan ser det i hvert fald ud. Når ørkenens vilde sandkorn farer rundt i vinden, er det ikke til at spore skyggen af stringens. Det ligner en vanvidsdans af ren tilfældighed, når de bittesmå sten lægger sig i større bunker. Men selv ude i ørkenen finder man orden. For kigger man […]

Kære læser

Filosoffen Pamela Anderson

Det giver som udgangspunkt ikke mening at hænge sig i plotwists i det herrens år 2020, for efterhånden kan alt ske. Alligevel virkede det usandsynligt, at den tidligere Baywatch-skuespiller og Playboy playmate Pamela Anderson skulle kaste sig ind i den danske minkdebat. Usandsynlighed kan hun heldigvis være fløjtende ligeglad med, og i denne uge valgte […]

Spisesedlen

Iran begravede mandag chefforskeren for det iranske atomprogram Mohsen Fakhrizadeh. Atomeksperten blev dræbt ved et bagholdsangreb fredag i sidste uge. Baggrunden for angrebet kendes endnu ikke, men Iran har blandt andet beskyldt Israel for at stå bag. Som reaktion på Fakhrizadehs død valgte Iran onsdag at vedtage en lov, der skal forøge landets berigelse af uran. Iran håber derved at kunne få lempet de internationale sanktioner, der er blevet indført mod landet – men trækket ses også som en provokation rettet mod Israel og USA.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kunne tirsdag fortælle om en række nye tiltag i hovedstadsområdet, der skal forsøge at inddæmme spredningen af COVID-19. I København og 16 omkringliggende kommuner indføres der blandt andet begrænsninger på, hvor mange kvadratmeter der skal være per handlende i butikkerne. Derudover lyder en kraftig opfordring fra regeringen til alle 15-25 årige i de berørte kommuner om at lade sig teste.

Og så var der ellers opløftende nyheder fra Storbritannien onsdag. Her valgte den britiske regering nemlig at godkende coronavaccinen udviklet af det amerikanske medicinalfirma Pfizer og det tyske BioNTech. Allerede fra næste uge satser myndighederne på at kunne påbegynde vaccineringen af ældre og sundhedspersonale i frontlinjen – og herefter vil vaccinen gradvist blive tilgængelig for briter efter en prioriteret liste.

Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Konservative blev sent torsdag enige om, at det fra 2050 skal være slut med olie- og gasboringer i den danske del af Østersøen. Dermed vil den såkaldt 8. udbudsrunde blive annulleret, ligesom der heller ikke i fremtiden vil blive lavet udbudsrunder for nye olieudvindinger. Redaktionschef David Dragsted skrev om den historiske beslutning i fredagens Kære læser.

Bangladesh transporterede fredag omkring 1.500 rohingya-flygtninge til øen Bhashan Char i Den Bengalske Bugt. Transporten er en del af landets kontroversielle plan om at huse op mod 100.000 flygtninge på øen, der er udsat for både oversvømmelser og cykloner. Flytningen af rohingyaerne møder kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer såsom Amnesty International og Humans Rights Watch.

Et sidste ord

Smæk benene op, find brillerne frem og læs en god bog. Nu er det endelig weekend. Vi ses på mandag.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12