4. juli 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Afhængighedsdagen

Det er den 4. juli i dag, og for amerikanerne er det mere end bare navnet på Tom Cruises gennembrudsfilm. Det er dagen, hvor man siden 1777 har markeret uafhængigheden fra det britiske imperium, og det er dagen, hvor de fleste amerikanere fyrer krudt af og griller. Det er en festdag. For året før, 1776, […]

Kære læser

Roberts Paradishave

I denne uge er Stine Ellerbæk vendt tilbage til den nu lukkede teltlejr for asylansøgere i Thisted, som hun løbende rapporterede fra gennem et år, fra lejren åbnede, til den lukkede. I dag taler hun med den tidligere medarbejder Robert Senftleben, der engang begyndte at lave et lille paradis for asylsansøgerne.

Det bedste vi har set

Herman Bang – vort forbillede udi føljetonens kunst – tager i dag tobakken under lup og dissekerer den sociologisk, historisk og psykologisk. Og spidder borgerligheden med en pen, der ikke er set skarpere siden april 1880, hvor denne feuilleton første gang blev trykt.

Du kender det: det er sommer, og du har tid til at læse i ferien. Men du ved ikke, hvad du skal læse, og de bøger, der allerede findes, er ikke lige dig. Du vil have nogle nye. Føljeton bringer i hele juli titler på lekture, som burde findes, men endnu ikke gør det.

Spisesedlen

Nordkorea har gennemført endnu en missiltest. Det har militæret i Sydkorea observeret. Der er tale om et ballistisk missil, som Nordkorea har affyret ud over Det Japanske Hav, hvilket ifølge militæreksperter betyder, at landet nu vil kunne ramme amerikansk grund. “Har han ikke noget bedre at tage sig til?” har Trump vittigt tweetet.

Koalitionens soldater er trængt ind i Raqqas kerne. Det oplyser de amerikanske myndigheder til nyhedsbureauet AFP. Soldaterne er støttet af en USA-ledet koalition, og Raqqa i Syrien regnes sammen med Mosul i Irak for Islamisk Stats højborg. Men selv om begge byer nu er så godt som faldet, kan der være lang vej endnu i kampen mod IS, vurderer denne analyse.

Flugtruten fra Libyen til Italien er eksploderet. Halvdelen af migranterne og flygtningene i Libyen ankommer med et ønske om at blive, men ustabilitet og livsfare tvinger dem videre mod Europa, fortæller ny UNHCR-rapport. 85.000 migranter og flygtninge har ramt Italiens kyst i årets første seks måneder – en stigning på 19 procent i forhold til sidste år.

Den tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach bliver ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. “Flygtningekrisen er et termometer på verdens tilstand, og der må man sige, at det går ikke godt. Der er flere mennesker på flugt og fordrevne end nogensinde, og det vidner om en situation, hvor vi er rigtig dårlige til at håndtere krigene og klimaudfordringerne,” siger han til TV2.

De første ulve er begyndt at yngle i Danmark. Det kan man se på et vildtkamera, der så også viser, at vi har fået de første ulveunger i Danmark. De tre unger er set i Vestjylland.

Et sidste ord

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Karen Jespersen og Ralf Pittelkow fra Den Korte Avis går og har det, når de har fri og ikke lige tænker på muslimer? Nej, vel? Men venligboeren og forfatter Mads Nygaard har mødt dem i sommerlandet og blev helt blød om hjertet. Er der intet, der kan slå den mand omkuld?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12