4. februar 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Støjberg skaber skolegårdens monster

Observerer man frikvarteret på en gennemsnitlig dansk folkeskole, så vil det ofte være relativt nemt at udpege skolens ballademagere. Der er den højtråbende gut, der har gjort skolegården til sit eget lille diktatoriske rædselsregime, som han styrer med vold og frygt. Og der er pigen med de stikkende øjne, der møjsommeligt konstruerer sine ondskabsfulde ord, […]

Kære læser

Trump spøger stadig hos republikanerne

Tag en dyb indånding. Mærk lidt efter, hvordan du har det. Kan du føle den der gode fornemmelse dybt nede i maven? Det er fornemmelsen af, at Donald Trump ikke længere er USA’s præsident. Ja, måske endda en umiddelbar glæde over, at den orange demagog ikke længere fylder hele nyhedsbilledet. Rart, ikke? Tillad os at […]

Spisesedlen

Inger Støjberg forlader Venstre. Det fortæller hun til Skive Folkeblad. Indtil videre vil Støjberg fortsætte som løsgænger i Folketinget. ”Det er uendeligt tungt for mig, men det kan ikke være anderledes. I den periode jeg er i nu, er det at være løsgænger den bedste måde, jeg kan blive ved med at kæmpe for de værdier, jeg står for”, udtaler den tidligere udlændinge- og integrationsminister i den forbindelse.

EMA påbegynder vurdering af Novavax-vaccine. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) vil nu løbende vurdere data fra den nye coronavaccine fra den amerikanske medicinalvirksomhed Novavax. Håbet er, at man derved kan spare administrativ tid ved en eventuel godkendelsesproces. Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Druk nomineret til Golden Globe. Instruktør Thomas Vinterbergs spillefilm er blevet nomineret i kategorien Bedste Udenlandske Film. Vinterberg har tidligere været nomineret for både Jagten og Festen, hvilket gør ham til den danske instruktør, der har fået flest film nomineret ved den amerikanske prisuddeling. Samtidig modtager instruktør Susanne Biers HBO-miniserie The Undoing hele fire Golden Globe-nomineringer.

Færøerne vil søge om optagelse i WHO. Ifølge Sundhedsministeriet på Færøerne vil et medlemsskab i Verdenssundhedsorganisationen være med til at styrke landets sundhedssystem og forbedre indsatsen mod fremtidige pandemier. Som et land med begrænset suverænitet vil Færøerne kunne få et såkaldt associeret medlemskab, der giver adgang til generalforsamlingen men ingen stemmeret.

Myanmars militær blokerer adgang til Facebook. Det sker i et tilsyneladende forsøg på at forhindre, at befolkningen organiserer demonstrationer mod det nylige militærkup. I de seneste dage er flere protestaktioner udsprunget fra det sociale medie. Ud over Facebook er også WhatsApp og Instagram blevet blokeret. Det anslås, at godt halvdelen af Myanmars 53 mio. indbyggere bruger Facebook.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12