31. maj 2019
Kære læser
En af valgkampens største utilsigtede vittigheder leverede Kristian Thulesen Dahl søndag aften, da det stod klart, at ekstremt få danskere havde stemt på partiet til Europa-Parlamentsvalget. Thulesen Dahl, der de forløbne uger har set slidt og stresset ud, ankom til DF’s valgfest på Christiansborg og talte ifølge BT ”dunder” til forsamlingen. ”Vores politik er ikke […]
Kære læser
Pif, paf, puf! Det er ikke uden grund, at Israels premierminister Benjamin ”Bibi” Netanyahu har fået tilnavnet ”tryllekunstneren.” Hans politiske tryllerier har gjort ham til en fuldstændig uundgåelig del af israelsk politik igennem de sidste mange år, og når juli måned indtræffer, vil han være den længst regerende premierminister i Israels historie. Ved det seneste […]
Spisesedlen
Bestyrelsesformand retter hård kritik mod Danske Banks tidligere ledelse. Det er den nyvalgte Karsten Dybvad, der i Berlingske nu gør op med tidligere mål for banken. Samtidig tager han afstand fra bankens tidligere ledelse med Ole Andersen og Thomas Borgen i spidsen, som han bebrejder for at have sat kortsigtede profithensyn over langsigtet strategisk tænkning.
Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet er gået sammen om at presse S-formand Mette Frederiksen til at hæve klimaambitionen, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at danne en socialdemokratisk regering. Hvis rød blok har flertal efter et valg, vil de fire partier gå til regeringsforhandlinger med et krav om en bindende klimalov, der indebærer en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Den særlige anklager Robert Mueller stopper. Oven på sin to år lange undersøgelse af »Russiagate« bedyrede han onsdag, at han træder tilbage og ikke ønsker at vidne om sin 448 sider lange rapport i Kongressen. ”Rapporten er mit vidnesbyrd,” sagde den 74-årige højt agtede tidligere FBI-chef og veteran fra Vietnamkrigen i sin første offentlige fremtræden siden foråret 2017.
Hovedmistænkt tilstår dobbeltdrab i Marokko. I alt er 24 mænd anklaget for det brutale drab på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland her af tre for direkte at udføre drabene, mens en fjerde er anklaget for at have haft en koordinerende rolle for gruppen, som forud havde svoret troskab til IS.
Den tidligere danske forretningsmand Claus von Bülow er død, 92 år. Selv om han var både hovedrig og tilsyneladende dygtig til sit arbejde, blev han bedst kendt for at være tiltalt for mordforsøg på sin kone – milliardærarvingen Martha ”Sunny” Crawford, der i 2008 døde efter at have ligget i koma sinde 1980. Bülow blev først kendt skyldig og siden frifundet.
Et sidste ord
Hvad vi brugte vores fridag forleden på? Jamen vi sad da bare lige og scannede den russiske musikscene på YouTube. Blandt andet faldt vi over den her musikvideo. Russerne kan altså noget.