31. juli 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Don’t be evil: Et valgsprog for Google og Daenerys Targaryen

Hvis du havde siddet helt stille d. 12. maj 2019 og lyttet godt efter, så ville du have lagt mærke til, hvordan den mystiske lyd af knust glas sagte bevægede sig ind i dine øregange. Måske hørte du det faktisk. Måske husker du, at du netop den dag undersøgte alle hjørner af huset i håbet […]

Kære læser

Hvem er man, hvis man er fra Nordmakedonien?

Noget af det fortryllende såvel som foruroligende ved demokratiske valg er, at de er med til at forme et helt lands identitet. Med små kryds sat over en ganske begrænset tidsperiode beslutter en nation sig kollektivt for, hvem de egentlig er. Progressive eller konservative? Åbne eller lukkede? Høge eller duer? Et valg kan forme folkesjælen […]

Spisesedlen

USA’s økonomi lider stort tilbageslag. USA’s BNP faldt med 9,5 pct. fra første til andet kvartal, der var præget af corona-nedlukning. Det er det største fald i de 70 år, hvor der er ført statistik over landets økonomiske udvikling. Under krisen har millioner af amerikanere mistet deres job.

Trump foreslår at udskyde valg.Twitter skriver den amerikanske præsident, at brevstemmer vil gøre årets amerikanske præsidentvalg til det mest ”ukorrekte og svigagtige valg i historien”, og at valget derfor bør udskydes, til det igen er sikkert at stemme. Det er coronapandemien, der er årsagen til, at flere amerikanere sandsynligvis vil brevstemme. Trump har dog ikke magt til at udskyde et valg, og forslaget har ikke opbakning i Kongressen.

Flere smittede i Danmark. Der blev i går registreret 91 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal smittede målt på en dag siden d. 18. maj. En af årsagerne er, at 32 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er blevet testet positive. Professor i infektionsmedicin Henrik Lundgren siger til Ritzau, at det høje smittetal sandsynligvis er udtryk for at Ringsted er blevet et corona-hotspot, snarere end det er en generel national tendens.

Rejser til Sverige frarådes ikke længere. Udenrigsministeriet har opdateret deres rejsevejledning, og af den fremgår det, at rejser til Sverige nu ikke længere frarådes hverken helt eller delvist. Samtidig kan svenskere fra lørdag frit rejse ind i Danmark, uanset hvilken region de kommer fra.

NASA på vej mod Mars. Efter en succesfuld opsendelse har NASA-robotten Perseverance nu forladt jorden og begivet sig ud på en næsten syv måneder lang rejse til Mars. På den røde planet skal robotten bl.a. samle sten- og jordprøver, der skal sendes tilbage til jorden senere i dette årti. Håbet er, at missionen kan gøre os klogere på, om der har været liv på Mars.

Et sidste ord

Det er fredag, og vi er i technohumør – eller dakkedak, som de unge vist kalder det. Her er fx lidt stregkode-dak. Du kan da også få et stykke med Trump-dak. Sikke en weekend, det bliver!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12