31. januar 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Begyndelsen på enden

Alting har en ende, en regnorm har ligefrem to (ifølge Shu-bi-dua). Men nogle ting virker, som om de er et kapitel i Den Uendelige Historie. I dag får vi dog en afslutning, som vi nærmest ikke troede mulig: Vi er nået til enden på, hvad der føles som en 40 år lang ørkenvandring, i hvert […]

Kære læser

Rødt drama: Indgreb mod bolighajer

Bolig-aftale. Politik handler om at få ret. Efter flere dages dramatiske forhandlinger lykkedes det til sidst for S-regeringen at få ret: Boligminister Kaare Dybvad (S) indgik torsdag aften en aftale med venstrefløjen og Dansk Folkeparti, som markant strammer reglerne for huslejestigninger i forbindelse med renoveringer af udlejningsejendomme: ”I dag er en god dag for lejerne […]

Det bedste vi har set

Smid masken!

Smid masken!

De der hvide masker du har indkøbt for at undgå den kinesiske Corona-virus … Smid dem. De ender med at gøre mere skade end gavn, skriver Weekendavisen i denne lille feature. Og ovre på Videnskab.dk følger de med i et liveopdateret digitalt kort over udbredelsen. Det er sgu da helt fascinerende.

Tid til dopaminfaste?

Tid til dopaminfaste?

Måske har vi været inde på det før, men det er blevet populært i visse kredse – særligt i Silicon Valley i Californien – at dopaminfaste. Det går helt enkelt ud på, at man gennem to døgn intet må indtage eller foretage sig, der kan øge ens dopaminproduktion. Ingen tv, ingen smartphones, ingen sex, ingen onani eller berøring af bar hud, ingen mad med smag, kaffe, intet selskab med folk, man kan lide, intet sukker, cigaretter, ja, eller alt, der giver livet mening og værdi. Herefter skulle det sus, man får, når man indtager noget dopaminfremkalende være himmelsk. Rebecca Harrington fra The Cut har prøvet det på egen krop, og hun har en lidt bedre og mere enkel idé – måske du bare skulle se lidt på, hvordan du skaffer dig den rigtige stabile dopamin til hver dag.

Verdensmesterskaberne i dårlig litterær sex

Verdensmesterskaberne i dårlig litterær sex

Det er prissæson. Emmy, Oscar, Robert, Bodil, Laurbær … og så er der Literary Reviews prestigefyldte pris for årets dårligste litterære sexscene. Den blev offentliggjort i seneste udgave af tidsskriftet, og The Guardian har et par ekstra passager fra finalisternes sexscener. I år var juryen splittet, og man fandt to vindere i Didier Decoin for The Office of Gardens and Ponds og John Harvey for Pax. Endnu er ingen af de (højt anerkendte) forfatteres nyeste værker oversat til dansk. Desværre.

Føljeton søger jordforbindelse

Føljeton søger jordforbindelse

På søndag udvider vi simpelthen porteføljen her på fabrikken. Bæredygtighedsforsker Emmy Laura Perez, har skabt et helt nyt univers med nyhedsbrevet Jordbo. Det er tænkt som en samling af tanker om at bo her på Jorden midt i en økologisk krise, siger hun selv. ”Et brev til dig, for hvem det ikke er helt nok bare at stå på sidelinjen og blive forarget, forfærdet og forstummet af tidens miljøhistorier.” Prøv det på, skriv dig op. Du kan gøre det lige her og være med til premieren. Det er gratis.

Spisesedlen

Trump tæt på hurtig ‘frifindelse’ i rigsretssag. Demokraterne i det amerikanske senat ønsker at føre vidner i rigsretssagen mod USA’ præsident Donald Trump, herunder først og fremmest Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton. Men natten til fredag (dansk tid) tydede meget på, at demokraterne ikke vil kunne samle nok stemmer til afstemningen om brug af vidner senere i dag, da de skal have en lille håndfuld republikanere med sig.

10.000 personer er smittet med coronavirus i Kina. Der meldtes fredag morgen om i alt 213 døde, mens 102.000 er under observation. Torsdag meldte WHO, at der er tale om en global nødsituation. FN’s Verdenssundhedsorganisation er særligt bekymret for, at epidemien skal sprede sig til lande med et svagt sundhedssystem. Flere lande har evakueret deres borgere fra den kinesiske provins, hvor udbruddet har sin oprindelse. 15 evakuerede danskere meldes alle raske, skriver DR.

+ Hos Al Jazeera: Dagbog fra en kinesisk borger i Wuhan.

Danske fiskere i oprør over ministeriel overvågning. Fiskeriminister Mogens Jensen (S) vil overvåge fiskeriet i Kattegat med kameraer for at kontrollere, at fiskerne ikke snyder og smider små fisk ud i havet igen, skriver DR. Derfor er op imod 40 fiskekuttere tidligt i morges sejlet gennem Limfjorden til Aalborg i protest. ”Vi er stærkt imod, at vi som de eneste i EU skal videoovervåges,” siger Strandbyfiskernes formand Claus Hjørne Pedersen.

Amazon er nu 1.000 mia. dollars værd. Efter et overordentligt indbringende fjerde kvartal, hvor det amerikanske internetselskab solgte for 590 mia. kr., er aktien steget med 12,1 pct., skriver Reuters. Særligt julesalget boostede regnskabet, og der skulle angiveligt hentes 250.000 fuld- og deltidsansatte ind for at levere varen.

Fransk appeldomstol omstøder dom mod kardinal. Philippe Barbarin, 69, der er kardinal af Lyon, blev sidste år fundet skyldig i at dække over en sag om seksuelt misbrug af børn begået af en præst i hans stift. Appeldomstolen gav Philippe Barbarin ret i, at han havde svært ved at handle på det, idet de misbrugte børn først kom frem, efter de var blevet voksne.

Et sidste ord

Vi er ikke ligefrem eksperter i kristen 80’er-musik fra USA. Men hvis de her albumforsider på nogen måde er en indikator for indholdet, kunne det godt se ud til, at vi er glip af en hel del.

God fredag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12