30. september 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Hund overvåger mand

Siden vi læste den, har der været særligt én ting, der har irriteret os ved Samanta Schweblins ellers anbefalelsesværdige roman, Kentuki. Hvis du ikke er helt opdateret på den argentiske forfatter, kommer her et ultrakort resumé: Mennesker begynder at købe kæledyrslignende robotter – kentukier – i hobetal, og snart er samfundet forvandlet til det… mærkeligere? […]

Kære læser

Hvem har ansvaret i ingenmandsland?

Hvor står EU efter Brexit og coronakrisen? I en ny reportageserie tager Feuilleton – Føljetons europæiske Doppelgänger – temperaturen på EU og Europa anno 2021.

Dette er niende del af serien.

Det bedste vi har set

De små hjem bliver sprøjtet ud

De små hjem bliver sprøjtet ud

The New York Times: I en lille landsby i udkanten af Nacajuca i Mexico er man ved at bygge et helt kvarter af små huse til fattige, der knapt har tag over hovedet. Det vigtigste værktøj er en 3D-printer i overstørrelse, så det tager kun 24 timer at bygge hvert hus. Husene kan klare ekstreme forhold, fx voldsomme jordskælv. Tjek også bygherrens lille præsentationsvideo her.

Hummelgaard ristet over sagte ild

Hummelgaard ristet over sagte ild

Ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er sluppet afsted med at forholde sig tavs, mens omsorgsarbejdere sommeren over har kæmpet og strejket for ligeløn og bedre vilkår. Nu går den ikke længere. Femina har sat ministeren stævne, og her forsøger han at forklare, hvorfor der ikke kan være ligeløn, selvom han “helt grundlæggende“ er tilhænger af “så meget ligestilling mellem mænd og kvinder […] som tænkeligt muligt“ i det danske samfund.

+ Twitter-tråd. Sundhedsminister Magnus Heunickes (S) spinfolk forsøgte at aflyse en interviewaftale med Feminas Katrine Rosenbæk. Så gik hun på Twitter og ordnede sagen.

Vi klarer den sgu med kunstig intelligens, Ludwig

Vi klarer den sgu med kunstig intelligens, Ludwig

Det var ærgerligt, at Beethoven ikke fik gjort sin 10. symfoni færdig, hva’? Jo, du kender os; det var selvfølgelig et ledende spørgsmål. Et hold bestående af musikologer og programmører (vi skulle lige til at skrive edb-folk) har nemlig ordnet problemet. Læs i The Conversation: “De skulle træffe en række beslutninger, såsom at afgøre hvorvidt en note indikerede begyndelsen på en scherzo, som er en meget livlig del af symfonien, som regel i tredje sats. Eller de skulle vurdere, om et stykke var grundlaget for en fuga, som er en melodi skabt af sammenvævede dele, der alle afspejler et centralt tema.“ Det lyder liiiidt tilfældigt, men interessant nok.

+ For Guds skyld: Følg Musical Notation is Beautiful på Twitter. Eller kig blot på denne side i nodehæftet til komponisten Meredith Monks (f.1942) “Our lady of late“.

Spisesedlen

Regeringen præsenterer klimaplan. På et pressemøde onsdag fremlagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) en plan for, hvordan Danmark kan opfylde målene om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Planen består af 24 indsatser, der skal iværksættes frem mod 2025, og er et forsøg på at imødekomme kritik om en fodslæbende klimapolitik. Den kritiseres imidlertid af flere partier samt af Dansk Erhverv for at være nølende.

Stefan Löfvens afløser fundet. De svenske socialdemokraters valgkomité har valgt at indstille landets finansminister, Magdalena Andersson, til posten som partiformand efter Stefan Löfven, der i sommer meddelte, at han trækker sig fra posten. Löfven træder først tilbage i november og har lagt op til, at hans efterfølger også bør overtage rollen som statsminister. Den beslutning skal dog godkendes i det svenske parlament, Riksdagen.

Nicolas Sarkozy kendt skyldig. Frankrigs tidligere præsident er torsdag blevet kendt skyldig i ulovlig finansiering af sin valgkamp i 2012. Sarkozy skal bl.a. have brugt dobbelt så mange penge på sin valgkamp, som det er lovligt i Frankrig, og forsøgt at skjule udgifterne. Det er anden gang i år, Sarkozy kendes skyldig i sager om ulovlig finansiering. Domsudmålingen har endnu ikke fundet sted.

Politiske partier samler sig i opposition mod Tunesiens præsident. Det sker, efter præsident Kais Saied i sidste uge satte store dele af landets konstitution ud af funktion, for i stedet at centralisere magten hos sig selv. Saied er af mange blevet beskyldt for at have udført et kup, og de fire partier har i opposition til dette forenet sig for at kæmpe imod, hvad Amnesty Internationals tunesiske afdeling har kaldt “det første skridt mod autoritarisme“.

Britney Spears’ far suspenderet som værge. Popsangeren kom onsdag et skridt tættere på sin frihed, da retten i Los Angeles suspenderede hendes far, Jamie Spears, som hendes værge i det formynderskab, hun siden 2008 har været underlagt. Udover at styre hendes økonomi, anklages Jamie Spears for at have medicineret, aflyttet og presset sin datter psykisk og fysisk. Ved et retsmøde i november skal det afgøres hvorvidt værgemålet helt skal ophøre.

Et sidste ord

Sandheden skal man høre fra børn og Kristeligt Dagblad.

Hold dig munter!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12