30. oktober 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Når hyggen skal smadres

Egentlig er det lidt sjovt, hvordan coronakrisen synes at understrege nationale stereotyper. Man skulle jo tro, at det ikke kunne lade sig gøre, men vi har næsten formået at gøre håndteringen af anden bølge lidt hyggelig her i Danmark. Bevares, man skal selvfølgelig holde tungen lige i munden, når et så ladet begreb som ”hygge” […]

Kære læser

Antisemitisme har sendt Labour ud i kaos

For lidt mere end et halvt år siden var Jeremy Corbyn leder af det stolte britiske arbejderparti Labour. Nu er han blevet suspenderet. Kaos er brudt ud i det ledende oppositionsparti, efter en undersøgelse fra den uafhængige instans Equality and Human Rights Commission (EHRC) i går blev offentliggjort. Labour har længe haft alvorlige anklager om […]

Spisesedlen

Sophie Hæstorp Andersen vil være overborgmester i København. Nuværende formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen har meldt ud, at hun er kandidat til posten som spidskandidat for Socialdemokratiet i København. Hun var på forhånd udråbt som en af favoritterne til posten, og hun har modtaget støtte fra Pernille Rosenkrantz-Theil, der ellers også er blevet nævnt som et oplagt bud af mange kommentatorer.

Terrormistænkt ankom med migrantskib for en måned siden. Manden, der er mistænkt for at have stået bag gårsdagens terrorangreb i den franske by Nice, ankom til Frankrig fra Tunesien med et migrantskib for en måned siden. Det oplyser fransk politi på et pressemøde. Skibet gjorde stop på den italienske ø Lampedusa, hvorefter det ankom til Bari i Italien. Herefter tog den 24-årige mand videre til Frankrig.

Jeremy Corbyn suspenderet fra Labour. Den tidligere leder af det britiske oppositionsparti Labour er blevet suspenderet efter en undersøgelse af antisemitisme i partiet. Undersøgelsen konkluderer, at partiet i flere tilfælde har overtrådt racelighedsloven, og at Corbyn havde ansvaret som leder.

80 millioner har stemt i USA. Valgdagen er først på tirsdag, men alligevel har 80 mio. amerikanere allerede afgivet deres stemme til præsidentvalget. Det svarer til 58 pct. af det samlede stemmeantal ved valget i 2016, og tallene tyder derfor på, at rekordmange amerikanere har tænkt sig at stemme ved det kommende valg.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til alle lande. Udenrigsministeriet har opdateret deres rejsevejledning, og nu frarådes unødvendige rejser til samtlige af verdens lande. Den eneste undtagelse er to svenske regioner, nemlig Västerbotten og Västernorrland. Her fraråder myndighederne ikke rejser til, men de opfordrer stadig til at udvise ekstra forsigtighed.

Et sidste ord

Hvem i himlens navn tager sin trøje sådan her på? Det burde jo næsten være kriminelt.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12