30. juni 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Svært at lovgive mod idioti

Det siges om Australien, at det er et af de få lande i verden, der aldrig har tabt en krig. Det lyder sandelig flot, men man behøver imidlertid blot at ihukomme Den Store Emukrig af 1932 for at vide, at det helt åbenlyst er løgn. Krigen blev ført mod den voksende bestanddel af emuer og […]

Kære læser

Anti-akademi: Sognerådspolitik styrer Danmark

Asfalt vejer tungest. På tværs af de politiske partier er der bred enighed om, at nye motorveje er vigtigere end gamle universiteter. De to omfattende forlig, der blev landet på Christiansborg her lige op mod sommerferien, tegner et politisk danmarkskort, hvor prioriteterne stort set er enslydende fra venstre til højre: Mobiliteten i provinsen skal accelereres […]

Det bedste vi har set

50 grunde til at elske Joni Mitchell (men hvem har dog brug for det?)

50 grunde til at elske Joni Mitchell (men hvem har dog brug for det?)

Ikke at vi som sådan havde brug for flere, men her er altså 50 grunde til at elske Joni Mitchell’s kultalbum Blue. Det fylder 50 i år, og The New York Times har bedt alle lige fra Chaka Khan til Rufus Wainwright over HAIM-søstrene sætte ord på deres kærlighed til mesterværket. Der er mange fine anekdoter og betragtninger imellem, men ingen siger det så klart som David Crosby (en mand, den yngre del af redaktionen må indrømme, de ikke kendte til): “Der er en grund til, 90 forskellige mennesker har lavet et cover af “A Case of You“. Der er fordi, det er en af de bedste sange, du nogensinde har hørt.“

Fire bioetikere går ind på en bar

…Okay, det gør de ikke. Men de sidder ude på Institut for Folkesundhedsvidenskab og undersøger familiestrukturer. Her har de travlt med at sætte spørgsmålstegn ved, om den måde vi indgår i familierelationer med hinanden nu virkelig er den bedste. Kunne graviditeter i kunstige livmodere uden for maven fx være fremtiden? Og hvad ville det gøre ved kønsrollerne? Det lyder næsten som oplægget til en sci-fi roman, og det er spændende læsning fra Uniavisen.

Viktor Orbans uhellige treenighed

Viktor Orbáns uhellige treenighed

Mens den vestlige del af Europa smykker sig med principper som lighed og frihed, har piben en anden lyd i Viktor Orbáns Ungarn. Han bruger aktivt og skamløst et forvrænget billede af muslimske migranter, den jødiske rigmand George Soros og nu i allerhøjeste grad LGBTQI+-miljøet som en skræmmekampagne mod det forfald, der venter Ungarn, hvis de slipper de gode, kristne værdier og følger nabolandenes eksempel. Det er lige efter den højrepopulistiske drejebog, og det virker, hvis man gerne vil udvide sine autoritære beføjelser. Det vil Orbán sjovt nok gerne.

Spisesedlen

Danmark opkøber rumænsk vaccinelager. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne tirsdag meddele, at Danmark har købt 1,17 mio. doser af Pfizers coronavaccine fra Rumænien. “Vi er i et kapløb med den her Delta-variant, så vi skal have vaccineret så mange som muligt så hurtigt som muligt. Det får vi nu en bedre mulighed for,“ udtalte Heunicke. Købet vil bl.a. betyde, at de 30-34-årige, der er sidst i vaccinationskalenderen, vil kunne blive vaccineret hurtigere.

Tyskland trækker deres styrker ud af Afghanistan. Efter 20 års tilstedeværelse i Afghanistan, trak Tyskland tirsdag sine resterende 570 tropper ud af Afghanistan. USA’s præsident, Joe Biden, annoncerede i april, at USA forventer at trække sig ud inden 11. september 2021. Udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har tidligere udtalt, at Danmark vil følge den tidsplan.

Oprørsstyrker i Tigray afviser våbenhvile. Efter Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF) mandag overtog kontrollen med regionens hovedstad Mekelle, annoncerede Etiopiens centralregering en våbenhvile fra den otte måneder lange konflikt. Den blev tirsdag afvist af TPLF, der kaldte den en “joke“ og slog fast, at de ikke indstiller kampen, før det etiopiske militær har forladt regionen.

Historisk hedebølge har ramt Canada. Tirsdag slog landet for tredje dag i træk sine temperaturrekorder med 49,5 grader målt i British Columbia. Det har siden fredag resulteret i 130 dødsfald i området omkring Vancouver, har politiet meldt. Hedebølgen, der også har ramt det nordvestlige USA, menes at skyldes global opvarmning, skriver BBC.

Norsk lov kræver retoucheringsdeklaration på Instagram-billeder. Det vil fremover være lovpligtigt for norske influencere at oplyse, hvis de har udsat deres billeder for fotoredigering på Instagram, såfremt de indeholder reklame. Med loven håber man at bekæmpe urealistiske skønhedsidealer. Den blev tidligere på måneden vedtaget med et stort flertal i Stortinget.

Et sidste ord

Unge nu til dags

Ses fredag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12