30. august 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Nogle er stadig mere lige end andre

Skeletterne rasler i alterskabene rundt omkring i de danske folkekirker. Hver sjette ud af de 549 kvindelige præster, der har besvaret en undersøgelse foretaget af DR, fortæller, at de har oplevet at blive nedgjort på deres arbejdsplads på grund af deres køn. Og ikke nok med det, er folkekirkens forskelsbehandling på baggrund af køn tilmed […]

Kære læser

Storbritannien savner energi

Mens Danmark tirsdag agerer vært for et topmøde med EU-landene omkring Østersøen, hvor det bl.a. skal drøftes, hvordan man opnår et tættere samarbejde om energiforsyning og grøn omstilling, står Storbritannien stadig mere isoleret på den anden side af det kolde farvand. Og som om dét ikke var nok, har formandsopgøret i Det Konservative Parti sat […]

Det bedste vi har set

Riis og Rushdie

Riis og Rushdie

“Da blev der nemlig ringet til mig fra det rækkehus ovre i Lindevangen, også i Brede, hvor vi havde boet indtil for et par år siden. Den nye ejer fortalte, at de netop, neden for brevsprækken i deres entré, havde fundet en pose, en lille plastikpose, en seks-syv centimeter på hvert led, med noget pulver i og med arabisk skrift. Og da de jo havde læst aviser og set fjernsyn og hørt, at også forlæggere måtte anses for at kunne være i farezonen i denne her Rushdie-sag, ville de lige ringe og give besked om posen, den kunne jo tænkes at være tiltænkt mig. Og så ville de da også godt af med den pose.“ Det var forlæggeren Johannes Riis, der sidst i 80’erne udgav Salman Rushdies De sataniske vers på dansk. Han fortæller om al virakken i et underholdende essay i Dagbladet Information.

Mere af det

Mere af det

En mand fra Nebraska har sejlet lidt over 60 km ned ad Missouri-floden i et udhulet græskar på 383 kilo, som han selv har dyrket. Det er ikke den slags historier, vi normalt henviser til på denne plads, men nogle gange må man gøre en undtagelse. Kodeordet er dosering. Læs om begivenheden i Omaha World-Herald.

”Det var fantastisk”

“Det var fantastisk“

Da Det Konservative Folkepartis daværende formand Bendt Bendtsen i sin tid blev økonomi- og erhvervsminister, fik han ved en fejl adgang til sin forgænger, socialdemokraten Ole Stavads e-mail. Det havde han meget glæde af i et halvt års tid, fortæller han i podcasten Ministertid. Berlingske har skrevet om det her (betalingsmur).

Spisesedlen

Danmark og Østersølande forpligter sig til syvdobling af havvindmøllestrøm i 2030. Det oplyser Statsministeriet forud for et europæisk energitopmøde, der finder sted tirsdag. “Krigen i Ukraine og klimaforandringerne mødes nu. […] Vi er nødt til at speede den grønne omstilling op, og vi er nødt til at komme fri af russiske fossile brændsler,“ siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Ukraine indleder ny modoffensiv. Mandag brød det ukrainske militær igennem Ruslands første forsvarslinje i den sydlige del af Ukraine. Talsperson for den operationelle militærkommando i Ukraine Natalia Humeniek bekræfter: “Ja, de ukrainske styrker har igangsat offensiven i flere forskellige retninger langs den sydlige frontlinje med det mål at befri de besatte områder.“

Siddende regeringsparti vinder valg i Angola. Med 51,2 pct. af stemmerne blev partiet MPLA mandag erklæret vinder af sidste uges valg i Angola. Landets præsident, João Lourenço, indleder dermed sin anden valgperiode i præsidentembedet. MPLA har haft magten siden Angola blev uafhængigt af Portugal i 1975, men sidste uges resultat var det tætteste i landets historie.

Demonstranter belejrer parlamentsbygning i Irak. Mandag opstod uroligheder i den irakiske hovedstad, Bagdad, efter shialederen Moqtada al-Sadr annoncerede, at han trækker sig fra politik. Meddelelsen fik hans tilhængere til at belejre og trænge ind i dele af parlamentet. 30 personer er omkommet, og 700 er kvæstet, skriver Al-Jazeera.

Kommissionsmedlemmer trækker i land om tørklædeforbud. I sidste uge anbefalede ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’ at forbyde tørklæder i folkeskolen. Nu er to ud af ti kommissionsmedlemmer kommet i tvivl om det forslag. Det gælder bl.a. tidligere skoleleder Lise Egholm, der forklarer, at reaktionen på forslaget fik hende til at genoverveje anbefalingen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12