Mens “nå, kan du holde varmen?“ henover sommeren er blevet danskernes foretrukne kommentar til hedebølgen (eller bare alle temperatuer over 20 graders celsius), kan selvsamme spørgsmål snart blive afgørende for Europas fattigste befolkningsgrupper. Energikrisen buldrer derudaf, og vinteren frygtes derfor at blive en både dyr og strømfattig affære. Det fik mandag EU-Kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, til at opfordre til en nødintervention i det europæiske energimarked, ligesom der tirsdag var inviteret til energitopmøde ved Mette Frederiksens (S) embedsbolig i Kongens Lyngby for EU-landene omkring Østersøen – mere om det om lidt.

Før vi kommer helt op på den storpolitiske klinge, skal vi nemlig lige forbi Mors, hvor reportagekyndige Oliver Stilling havde været til kulturmøde. Heldigvis var der meget godt at berette fra limfjordsøen: “En masse unge frivillige går og ordner og pynter op med lamper. Fyren fra kulturfonden udpeger en ung mand, der bevæger sig rundt bag baren, og forklarer, at han hedder Malte Houe og er en iværksætter fra Mors, og at det er ham, der har fået hele Ung Kult-området op at køre. Houe, Houe. Jeg googler ham og memorerer navnet, og da jeg næste dag forlader øen lige så lydløst, som jeg kom, har jeg måske nået at nævne hans navn for 12 kulturaktører – og tilføjet, at ‘der er håb for fremtiden’.“

Noget mindre håbefuld er situationen til gengæld i Pakistan, som jeg – David Dragsted – samme dag kom omkring i en ‘Kære læser’. For nok kan det være, at naturfilosoffen Thales af Milet mente, at “alt er vand“, men når man ligefrem frygter, at en tredjedel af landet kan blive oversvømmet, får det alligevel alle klimalarmklokker til at ringe. Eller som Sherry Rehman, Pakistans minister for klimaforandringer, udtrykker det: “Vi er i øjeblikket ved frontlinjens ground zero for ekstreme vejrbegivenheder, i en ubarmhjertig kaskade af hedebølger, skovbrande, styrtfloder og adskillelige glaciale flodudbrud, oversvømmelser – og nu hærger årtiets monster-monsun non-stop gennem landet.“

Set i dét ædruelige lys er det da altid noget, at man på førnævnte energitopmøde tirsdag blev enige om at syvdoble havvindenergien i Østersøen. Den grønne omstilling kommer stadig for langsomt (særligt for de dele af Pakistan, der allerede ligger under vand), men den er trods alt på vej. Desværre for Ursula von der Leyen og kompagni er aftalen dog ikke ensbetydende med, at EU får sat en stopper for de eksploderende elpriser. Det skrev Emma Louise Stenholm meget mere om i Feuilleton (Føljetons europæiske Doppelgänger), mens jeg vendte snuden mod Storbritannien, hvor elpriserne også bliver en slem hovedpine for den kommende premierminister.

På ‘Kære læser’-pladsen så Emilie Ewald samme dag nærmere på det absurde forhold, at folkekirkernes menighedsråd takket være en undtagelse i ligebehandlingsloven fra 1978 kan fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse, hvis de af teologiske grunde er imod det. Alle er lige, men nogle mandlige præster er åbenbart stadig mere lige end andre. Jesus Kristus.

Onsdag var der naturligvis intet andet for end at gense den gamle Pizza Hut-reklame med Mikhael Gorbatjov, efter den tidligere sovjetleder dagen forinden var død, 91 år gammel. For findes der egentlig et mere syret billede på Den Kolde Krigs afslutning end dén reklame, spurgte jeg retorisk, inden Gorbatjovs tvetydige eftermæle blev gransket – og idéen om at forbyde indrejse for russiske turister skoset: “Selv i krigens formørkelse må vi ikke glemme åbenheden – glasnost – rettet mod alle dem, der ønsker et andet Rusland. For som Gorbatjov lærte verden, er ingen tjent med murens fremmedgørelse. Og heldigvis har demokratiet også meget andet at byde på end Pizza Hut.“

I nyhedsanalysen gik Xenia Heiberg Heurlin i flæsket på kvindehaderen Andrew Tate, der er “gået fra at være en semikendt tidligere kickbokser til at blive googlet mere end Donald Trump og Kim Kardashian“. Med en god blanding af pyramidespil og patetiske selvhjælpstips til unge mænd, der ønsker at blive til “alfahanner“ (altså røvhuller), har Tate fået vist sine SoMe-videoer mere end 11,6 mia. gange, og opbygget en enorm internet-følgeskare. Det er på mange måder en trist historie, der gentager sig – og et vidnesbyrd om, at de sociale medier stadig famler i blinde, når det kommer til at moderere deres platforme.

Verden fattes desværre ikke dårlig selvhjælp, men den fattes om noget en mere ressourcestærk psykiatri. Så meget fremgår da også af den tiårsplan for psykiatrien, som sundhedsmyndighederne selv har lavet, og som ifølge professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg, vil koste op mod 4,5 mia. kr. om året at realisere. Men hvorfor har S-regeringen så blot afsat 550 mio. kr. til forbedringer inden for psykiatrien i det nye finanslovudspil? Lars Trier Mogensen var på sagen torsdag.

I en helt anden boldgade kunne Oliver Stilling, ligeledes torsdag, fortælle om en længe ventet rapport om Xinjiang, skrevet af Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Det er næppe nogen hemmelighed, at der bliver begået grusomheder mod uighurerne i den kinesiske provins, men rapporten taler alligevel et tydeligt sprog om tortur, overgreb og andre menneskerettighedskrænkelser. Lad os håbe, at den i det mindste vil gøre det “nemmere for det internationale samfund at lægge pres på Kina for at leve op til et mindstemål af internationale menneskerettigheder“.

Nu har Ghita Nørby det godt nok med at overdrive, men ifølge skuespilleren er det også tæt på umenneskeligt, at digitaliseringen sætter mindre garvede IT-brugere helt ud af spillet. Som Xenia Heiberg Heurlin skrev i en ‘Kære læser’ fredag, har vores danske verdensrekord i digitalisering i hvert fald skabt en ny, digital underklasse, som risikerer at blive fanget i systemets forviklede net af MitD, e-Boks, Digital Post og andre “smarte“ løsninger. Er der mon overhovedet nogle politikere derude, der tør komme Ghita Nørby til undsætning?

Om det er muligt at redde kaosprojektet kendt som Lynetteholmen, kan vi godt være i tvivl om. “Kinderægget“, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 døbte det københavnske byudvidelsesprojekt, har i hvert fald vist sig at gemme på en potentiel grøn katastrofe. Heldigvis er Lynetteholmen dog ikke den eneste løsning, der kan kystsikre hovedstaden. I sit afgangsprojekt ’Svanegrunden’ har den nyuddannede arkitekt Veronica Civa – som Astrid Plum har talt med – i hvert fald vist, hvordan et naturreservat med ålegræsparker, strandenge, stenrev og østers- og muslingebanker kan fungere som et klimavenligt, stormflodhæmmende digesystem – og som et direkte alternativ til Lynetteholmen. Kan I holde varmen, By & Havn? /David Dragsted