Kære læser

Digitaliban

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En ny underklasse er opstået. Unge og gamle, arbejdere og akademikere samt rige og fattige er af alle en del af den. Det, der forener dem, er afkoblingen fra den digitaliserede verden. Det kan både være, fordi de ikke ved, hvordan MitID fungerer, fordi de ikke har en smartphone til at bruge MitID, eller fordi de simpelthen ikke orker den app. Her kan man så udskifte ‘MitID’ med hvilket som helst andet digitaliseret system. Den digitale underklasse er folk, der mangler it-kompetencer, it-udstyr, overskud eller vilje til it.

I Danmark har vi verdensrekord i digitalisering. Det har vi FN’s ord for. Digitalisering har da også klare fordele. Det gør det nemmere at komme i kontakt med det offentlige, få information om velfærdsydelser og gør bureaukratisk papirarbejdet mindre tidskrævende. Vi skulle jo nødigt ende som Tyskland, hvor mulige coronasmittede blev kontaktet via brev, og faxmaskinen stadig er udbredt. Derfor digitaliserer vi derudaf med online tidsbestilling til borgerservice, digitale underskrifter, e-boks og Digital Post (ja, e-boks og Digital Post er to forskellige ting. Eller hvad? Nu bliver vi selv forvirrede). Danskerne tvinges til gennemdigitalisering. Med det her tempo skulle man tro, at vores hjerner frigiver lige så meget dopamin ved et like på Instagram, som når Skattemyndighederne slider ind i e-boks.

Rekorder er som udgangspunkt ret svedige, men lige i det her tilfælde er det noget værre lort. Rekorden i digitalisering kører nemlig den digitale underklasse fuldstændig over. Og den har ikke en helt uvæsentlig størrelse. Ifølge en rapport fra Justitia er op mod en fjerdedel af befolkningen digitalt udsatte. Omkring hver fjerde dansker mangler altså i større eller mindre grad mulighed for at gøre sine rettigheder gældende i den digitaliserede velfærdsstat.

“Det kan få konsekvenser for deres økonomi, helbred og muligheder for livsudfoldelse. Samtidig kan deres sociale status falde, fordi digital udsathed også bliver til øget udsathed i den analoge verden. Det afføder en yderligere social skævvridning af vores samfund, som er meget problematisk,“ fortæller Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia og forfatter til rapporten, til Politiken. I samme avis kan man læse om Alexander, som pga. manglende it-kundskaber ikke fik sygedagpenge eller Thomas, der som læge oplever, at patienter i afmagt ringer til ham for at få hjælp til det digitale.

Politiken har hen over sommeren forsøgt at skabe opmærksomhed omkring den nye underklasse. Undervejs har avisen modtaget hundredevis af henvendelser fra læsere, der omtaler digitaliseringen som alt fra “uigennemskueligt“ til “digitaliban“. Det hele kulminerede så i mandags, da Ghita Nørby siddende foran en computer med en smartphone i hænderne og headphones i ørene kiggede op fra avisens forsidebillede. Ghita Nørby er blevet den digitale underklasses postergirl, og hun fortæller os, at digitaliseringen har gjort Danmark umenneskelig. “I dag skal vi puttes i en kasse, og så hedder den ’kasse nummer 32’, så bliver vi puttet derned, og så er vi alle ens, færdig. Men det er vi jo ikke. Den ene ved måske noget om noget, den anden ved noget om noget andet, alt det er jo taget fra os, for systemet har lagt sig over os som en rædsel. Jeg er bange for systemet, ganske enkelt,“ fortæller Nørby.

Hvilket parti vil mon tage den her som mærkesag? Det er ingen hemmelighed, at vi lige nu ser mod et nærstående folketingsvalg. Hvis Justitia har ret, er der op mod en million vælgere at hente. Alligevel står politikerne ikke ligefrem i kø for at udtale sig på området. Men hvorfor? Alle kender efterhånden en, der nysgerrigt har klikket på et link fra [email protected] om den pakke, man ikke lige kunne huske, var blevet bestilt. Måske har politikerne endda selv gjort det. Mette Frederiksen (S) fremstod i hvert fald ikke særlig tech-savvy, da hun i forbindelse med minksagen fortalte, at hun ikke kender Messenger-appen (hm….).

Spændende bliver det i hvert fald, om Ghita Nørby nu kan gøre en forskel. Det Fattig-Carina var for den økonomiske underklasse, kan Nørby blive for den digitale. Vælgergruppen skal fanges helt anderledes end de øvrige vælgere. Det er en enestestående mulighed for folketingskandidater at logge af sociale medier og i stedet nå vælgerne i den analoge verden.

Ghita Nørby fortæller, at hun i sin “lille bitte bil“ kørte til borgerservice, vel og mærke uden den online tidsbestilling. Hun gik direkte til skranken og ordnede sagerne: “Så gik jeg igen, det tog to sekunder. Der var ingen mennesker inde ved skranken, men udenfor sad alle de stakler og ventede.“ På samme måde bør politikerne droppe de ubehjælpelige Instagram-selfies, gå direkte til borgerne og spørge: Hvordan kan vi gøre systemet mere menneskeligt? Alternativet er at lade staklerne vente. /Xenia Heiberg Heurlin

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12