3. oktober 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Amerikanernes våbenglæde

Efter gårsdagens uhyggelige masseskyderi i Las Vegas er det på sin plads at se på USA’s våbenpolitik. Lad os gøre det lidt mere direkte, end vi har for vane på denne plads. Det, vi ved om skyderiet, er, at den hovedmistænkte hedder Stephen Craig Paddock. Han var 64 år og er mistænkt for at have dræbt 59 og såret yderligere 527 ved en koncert i Las […]

Kære læser

I træning til den helt store spareøvelse

Traditionen tro er dagens åbning af Folketinget indhyllet i fraser om fred og fremgang fra landets statsminister. I år nyder Lars Løkke Rasmussen særligt godt af fremgangen i dansk økonomi, og budskabet er derfor sjældent positivt. For middelklassen, i hvert fald. For under overfladen lurer en lang række besparelser på overførslerne, både til de fattigste og de studerende

Det bedste vi har set

I 2016 kørte Føljeton en serie undersøgende artikler, der hed ‘Bøsser i Hirtshals’. Nu er vi tilbage med ‘Bøsser i Hirtshals 2’, og selv om man skulle tro, at det var løgn, er den nye serie både større, vildere og bedre. I ‘Bøsser i Hirtshals’ så vi på muligheden for at få Copenhagen Pride til den forblæste nordjyske fiskerby. Med ‘Bøsser i Hirtshals 2’ forsøger vi noget, som er langt mere krævende, og som på ingen måde kan lade sig gøre uden de lokales fulde opbakning. Vi vil hjælpe byen på fode igen. Oliver Stilling søsætter serien i dag.

Spisesedlen

Danmark sender 55 ekstra soldater til Afghanistan. Soldaterne slutter sig til de 97 danske soldater, der i forvejen er i landet. Meningen med den ekstra forstærkning er, at de 55 soldater skal udføre transport- og sikkerhedsopgaver, når Nato-rådgivere er i Afghanistan.

Cataloniere indleder generalstrejke. Her til formiddag er en strejke gået i gang i Catalonien, hvor borgere protesterer mod politiets voldelige håndtering af søndagens folkeafstemning. Både bus- og togtransport er ramt af strejken, ligesom fodboldklubben FC Barcelona har meldt ud, at de også strejker i dag. Udover generalstrejken vil der være en stor demonstration i aften.

Esben Lunde blandede sig i rapport om dansk grundvand. Den uafhængige undersøgelse, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lovede i foråret, efter stor debat om grundvandets tilstand, konkluderede i første omgang, at alt var foregået, som det skulle. Men nu viser dokumenter, at ministeriet alligevel har været indblandet i undersøgelsen, hvilket møder kritik fra flere partier, der vil have en redegørelse for sagens forløb.

Fem anholdt efter fund af formodet bombe i Paris. Efter weekendens fund af, hvad der ligner en hjemmelavet bombe forbundet til en mobiltelefon, har fransk politi anholdt fem formodede gerningsmænd, hvoraf den ene er kendt af politiet som en person med forbindelse til det radikaliserede islamistiske miljø.

Ny rapport: ‘Ufatteligt’ at malaysisk fly endnu ikke er fundet. Efter tre og et halvt år er det stadig ikke lykkedes at finde spor af fly 370 fra Malaysian Airlines. I en ny rapport, der dokumenterer den årelange eftersøgning, kalder efterforskere det for ‘ufatteligt’ og ‘samfundsmæssigt uacceptabelt’, at flyet endnu ikke er fundet.

Et sidste ord

Måske er det gået din næse forbi, men sommeren 2016 begyndte en ny trend på Instagram, og i dag findes utallige sider med samme helt enkle koncept. Smukke hænder med velplejede, lange, farvestrålende negle, som ælter, masserer, vrider og trykker i slimJa, slim. Mmmm… Her på redaktionen bliver vi både sultne og opstemte. Du undrer dig, men tjek det ud – og husk lyd. Det er den halve nydelse.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12