3. juni 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Fascist i tale og handling

En af SARS-COV2-pandemiens nyttige lærestykker har været en mere udbredt basal forståelse af smittespredning. Vask hænder, sprit af, hold afstand, opgradér din personlig hygiejne. Folk er blevet lidt mindre klamme, omgangen med bakterier er blevet mindre lemfældig (må man håbe). Vi har ikke foretaget en nærmere analyse, men mon ikke der på verdensplan er færre […]

Kære læser

Trump vil have Putin med ved G7-bordet

Aflyst. Midt under en katastrofal håndtering af coronakrisen, en skrantende økonomi med tårnhøj arbejdsløshed og de værste optøjer i landet i flere årtier er G7-mødet et muligt es i den amerikanske præsident Donald Trumps ærme. Uheldigvis kan Trump bare ikke finde ud af at spille kortet ordentligt. Tilbage i oktober vakte Trump opsigt med planen om […]

Spisesedlen

Demonstrationerne fortsætter i USA. For ottende dag i træk er titusinder er amerikanere gået på gaden imod politivold og racisme. Protesterne begynde, da den sorte mand George Floyd døde under en anholdelse. Flere steder trodser demonstranterne udgangsforbud, og i den amerikanske hovedstad Washington er militæret blevet sat ind.

Tegnell: Vi skulle have gjort mere. Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell siger nu, at Sverige skulle have gjort mere i kampen mod corona. ”Skulle vi komme til at støde på samme sygdom med præcis den viden, som vi har i dag, tror jeg, at vi ville have gjort en mellemting mellem det, som Sverige har gjort, og det, som resten af verden har gjort,” udtaler Tegnell ifølge DR til nyhedsprogrammet Ekot.

FN-rapport: Taliban stadig tætte med al-Qaeda. En ny FN-rapport konkluderer, at den afghanske gruppe Taliban stadig har tætte bånd til terrororganisationen al-Qaeda. USA har ellers for nylig indgået en fredsaftale med Taliban, der skal sikre den amerikanske udtrækning fra Afghanistan. Ifølge fredsaftalen skal Taliban bekæmpe al-Qaeda.

Prisen for Danmarks EU-medlemskab står til at stige. Europa-Kommissionen har fremlagt et nyt budgetforslag, der vil hæve Danmarks pris for medlemsskab med ca. 34 pct. Det betyder, at Danmark i gennemsnit skal betale 6,7 mia. kr. ekstra til EU om året. Det viser Finansministeriets foreløbige beregninger af budgettet. Den danske regering er imod det nye budgetforslag.

Israel forbereder mulig annektering af Vestbredden. Israels forsvarsminister Benny Gantz har bedt militæret om at ”at accelerere forberedelserne inden politiske beslutninger vedrørende det palæstinensiske område.” Det tolkes af mange, som om Israel gør klar til forsvare sig mod de palæstinensiske optøjer, der måtte opstå, hvis Israel beslutter at annektere dele af Vestbredden.

Et sidste ord

Canadas premierminister skulle tænke sig riiiiiigtig godt om, inden han kommenterede på, hvad han synes om Trump-administrationens håndtering af urolighederne i USA. Lidt som at blive fanget på det forkerte ben til eksamen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12