3. februar 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

De iskolde pengelege

Det er overraskende svært at huske nu, men der var faktisk en tid, hvor Game of Thrones var verdens mest hypede tv-serie. Inden den katastrofale slutning fjernede al lyst til at gense fantasy-eposet (var der overhovedet nogen, der bingede Game of Thrones under corona?), gik snakken på drager, dothrakier og incestuøse bror-søster-relationer. Netop sidstnævnte skabte […]

Kære læser

”Luderen som arketype er fandenivoldsk, fordi hun nægter at acceptere idéen om, at omsorgsarbejde skal være gratis”

Sygeplejerskestrejker, oprør på fødegangene og et fornyet fokus på, at moderskabet ikke er nogen barselsferie. Omsorgsarbejdets omkostninger og aflønning har sjældent været så omdiskuteret, som det er det nu; få kan sige sig fri for at have kendskab til den utilfredshed, arbejdere i de historisk kvindeligt konnoterede fag oplever. Statistikker viser samtidig, at kvinderne stadig […]

Det bedste vi har set

Rocking around i provinsen

Rocking around i provinsen

“I Jylland slår Jønke sig ned i Vejle, og det starter egentlig meget godt.“ Det nyeste afsnit af Ekstra Bladets podcast Bandeland ser på, hvad der gik forud for rockeren og drabsmanden Jørn Jønke Nielsens eksklusion fra Hells Angels. Det er nyt for os, at Jønke på et tidspunkt boede i Vejle og siden blev en del af den lokale afdeling i Aarhus-forstaden Lystrup. Eller “Gun City“, som snobberne fra Risskov kaldte Lystrup (men det er en anden historie).

Honduras’ fremtid er feministisk

Honduras’ fremtid er feministisk

Honduras har som det eneste sydamerikanske land et forbud mod abort og nødprævention. Landet har også regionens værste statistikker, når det kommer til femicides. Men nu er der håb forude. Honduranerne har nemlig lige valgt deres første kvindelige præsident. Xiomara Castro har en dagsorden, og den er demokratisk, socialistisk og feministisk. Den sydamerikanske venstrefløj holder vejret og håber, at valget af Xiomara Castro vil skabe momentum til “den anden lyserøde bølge“, der måske vil skylle ind over Chile, Brasilien og Colombia, hvor der også er valg senere på året.

Nordkorea hackede ham. Så hackede han Nordkorea

Nordkorea hackede ham. Så hackede han Nordkorea

“Det føltes som den rette ting at gøre her. Hvis de ikke ser, at vi har tænder, bliver de bare ved.“ Nordkorea forsøgte at hacke en vestlig hacker ved navn P4x. Han reagerede ved at lamme deres internet. “Jeg vil have, at de forstår, at hvis man angriber os, så betyder det, at noget af ens infrastruktur er nede i et stykke tid.“ Wired har historien (halvblød betalingsmur).

Mysteriet om Susy Thunder

Mysteriet om Susy Thunder

“Jeg begyndte at lede efter den store forsvundne kvindelige hacker fra 1980’erne. Jeg burde have vidst, at hun ikke ønskede at blive fundet.“ Tillokkende og velskrevet langlæser i The Verge med mange pikante detaljer. “Hun påstår at være en af blot tre kvinder, som har været i seng med alle fire beatler.“ Stærkt.

Mere elendighed, mindre sommerhus

Mere elendighed, mindre sommerhus

Den anmelderroste forfatter Glenn Bech vil ikke længere undervise de riges børn på skriveskoler, hvor et forløb koster omkring 10.000 kroner for de deltagende. Det forklarede Bech til Kulturen på P1 sidste torsdag (spol frem til 07:32 i udsendelsen). Her efterlyste han unge skribenter, der har erfaret og vil skrive om boligmarkedet, kommunal sagsbehandling og vold i hjemmet frem for sommerhusture og græske myter. Sagt på en anden måde ønsker han simpelthen et opgør med den manglende klassebevidsthed i litteraturen. You go, Glenn.

+ Kulturen fortsatte mandag samtalen om (og med) dem, der ikke har haft råd til at gå på dyre forfatterskoler.

++ Glenn Bech uddyber ovre hos Heartbeats, hvorfor han ikke vil med i dit sommerhus i Tisvilde.

Spisesedlen

Regeringen præsenterer nyt medieudspil. På et pressemøde torsdag foreslår kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bl.a., at streamingtjenester som Netflix og HBO Max skal betale et såkaldt “kulturbidrag“ på fem pct. af deres omsætning i Danmark til public service-puljen, der støtter produktionen af dansk film og tv. Desuden vil regeringen holde bloggere og influencere ansvarlige for deres indhold.

Sverige ophæver coronarestriktioner fra d. 9. februar. Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, meddelte på et pressemøde torsdag morgen, at “pandemin är inte över, men den är på väg in i en helt ny fas“. Det skyldes bl.a. vaccinationstilslutningen, og at indlæggelsestallene ikke følger med de stigende smittetal, efter omikron er blevet den dominerende variant.

Rusland har sendt brev til Danmark. Brevet fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, handler om de stigende spændinger langs Ruslands grænse til Ukraine. Flere vestlige lande har modtaget brevet, hvori Rusland kritiserer NATO’s ageren med henvisning til en aftale indgået i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i 1999.

Litauisk tigger dømmes af Højesteret i principiel sag. Den stadfæstede dom på 60 dages fængsel skyldes, at den litauiske mand har tigget og overtrådt et forbud mod at rejse ind i Danmark. Dommerne afgjorde, at mandens menneskerettigheder ikke er blevet krænket. Sidste år fastslog den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ellers, at Schweiz havde krænket en kvindes rettigheder, da hun blev straffet for at tigge i Genève.

12 flygtninge er fundet døde i Tyrkiet tæt på grænsen til Grækenland. Ifølge Tyrkiets indenrigsminister var de 12 mennesker en del af en større gruppe på 22 migranter, der er blevet udsat for et såkaldt pushback foretaget af den græske grænsekontrol. Den græske migrationsminister betegner dødsfaldene som en tragedie, men afviser Tyrkiets anklager.

Et sidste ord

Skulle Storbritanniens premierminister Boris Johnson snart få brug for et nyt job, er der muligvis en ledig stilling hos Beastie Boys.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12