3. februar 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Nej til eftersidning

Endnu en gang viste skolevalget, at den danske ungdom er rebelsk. Ikke længere rød, men nu borgerligt rebelsk – i oprør mod opdragerne og pædagogerne: De partier, som tordnede mod tingenes orden, klarede sig bemærkelsesværdigt godt blandt de unge vælgere. En ny frihedskamp ulmer tilsyneladende blandt de unge; en revolte mod den tidligere regerings parade-reform: […]

Kære læser

Kongehuset lånte penge af Thorvaldsen

Bertel Thorvaldsen var en international superstjerne i sin samtid, og han boede det meste af sit liv i Rom, så det er ikke nogen gudgivet selvfølgelighed, at Thorvaldsens Museum, den første offentlige museumsbygning på dansk jord, overhovedet ligger i Danmark. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden betydelig assistance fra kongehuset. Måske hjalp det lidt, at den danske prins Christian Frederik, den senere kong Christian 8., på et tidspunkt skyldte Thorvaldsen en voldsomt stor sum penge.

Det bedste vi har set

Men lyden? Hvad med lyden? Og fadølskøerne, toiletterne og parkeringsforholdene? Åh, stadionrock – dit navn er skuffelse.

Spisesedlen

Goldman Sachs tjener fedt på at sælge ud af DONG-aktier. Investeringsbanken tegner til at have mere end fordoblet sin investering ved købet af DONG i 2014. I går var Goldman Sachs klar til at sælge 5,3 procent af aktierne, men interessen var så stor, at banken i dag har opjusteret til 6,3 procent, hvilket svarer til 6,5 milliarder kroner ved torsdagens lukkekurs. Hvis Goldman Sachs solgte alle sine aktier lige nu, ville de gå fra DONG-investeringen med en gevinst på næsten 12 milliarder.

Anklagerne om svindel strammer nettet om den franske præsidentkandidat François Fillon. Den konservative politiker bliver undersøgt for at have udbetalt over seks millioner kroner i løn til sin kone for jobbet som parlamentarisk assistent. Problemet er, at hun måske aldrig har arbejdet som parlamentarisk assistent. Det siger hun i hvert fald selv i en gammel videooptagelse. Nu inddrages hans to børn også i efterforskningen. Dem har han angiveligt hyret som ”juridiske eksperter”, selv om de på det tidspunkt stadig var jurastuderende.

Thyra Frank afsætter 425 millioner til nye køkkener på plejehjem, men kommunerne vil ikke have pengene. Landets kommuner kan nu søge om midler til, at der kan laves mad fra bunden på plejehjemmene. Men nogle af udgifterne skal stadig tages fra kommunebudgetterne, og det får flere kommuner til at afslå tilbuddet, blandt andet Odense, Assens og Kerteminde.

Kvinder må ikke spille om søndagen i OL-golfklub. Japan skal være OL-vært i 2020, og golfturneringen for både mænd og kvinder skal holdes i Kasumigaseki Country Club. Her må kvinder spille golf fra mandag til lørdag. Men søndagen er forbeholdt mandlige udøvere. Det har bragt klubben i modvind. Bestyrelsen mødes om kontroversen i næste uge.

Fransk soldat åbnede ild tæt ved Louvre, da en mand forsøgte at komme ind på museet. Manden angreb soldaten med en machete omkring kl. 10 lokal tid. Det franske indenrigsministerium bekræfter historien og kalder det en ”alvorlig hændelse” på Twitter. Angrebsmanden er angiveligt ramt fem gange i maven og betegnes som hårdt såret. En soldat er angiveligt let såret.

Et sidste ord

Alle byder sig til over for verdens nye mægtigste mand. Hollænderne var først. Men er Danmark bedst?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12