29. maj 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Trump tager Twitter på fuglen

”Menneskene ere dog urimelige. De bruge aldrig de Friheder de har, men fordre dem, de ikke har; de har Tænkefrihed; de fordre Yttringsfrihed.” – Søren Kierkegaard, Enten-Eller. USA’s præsident Donald Trump har indledt en krig mod Twitter, som ingen ser ud til at kunne vinde. Efter at Trumps foretrukne sociale medier valgte at tilføje et faktatjek […]

Kære læser

De kinesiske ulvekrigere har bragt nationalismen tilbage

Da Hongkong i 1997 overgik fra at være en britisk koloni til igen at være en del af Kina, skete det under sloganet ”ét land, to systemer.” Hongkong fik lov til at beholde en del af den autonomi og de frihedsrettigheder, byen havde nydt som en del af Storbritanniens territorium, og selvom demokratiforkæmperne løbende har […]

Spisesedlen

Voldsomme demonstrationer i Minneapolis. For tredje aften i træk er den amerikanske delstat Minneapolis ramt af voldsomme protester, der har udviklet sig med ildspåsættelser, hærværk og plyndringer. Demonstranterne er gået på gaden som følge af mordet på George Floyd – en amerikansk sort mand, der døde efter en brutal anholdelse mandag.

Trump underskriver dekret mod sociale medier. Efter det sociale medie Twitter markerede et af præsidentens tweets som vildledende, har Donald Trump underskrevet et dekret, der gør det muligt for ham at ændre i en lov, der beskytter sociale medier. Trump har efter sigende truet med at fjerne de sociale mediers retlige immunitet.

En fjerdedel af amerikanerne har meldt sig arbejdsløse. Alene i sidste uge har 2,1 mio. amerikanere meldte sig ledige, og dermed har i alt da. 41 mio. amerikanere meldt sig ledige under coronakrisen. Det var tiende uge i træk, at det ugentlige arbejdsløshedstal oversteg en million, og ifølge CNN betyder det, at et fjerdedel af arbejdsstyrken i USA nu har meldt sig arbejdsløs.

Trepartsaftale fordeler 5,4 milliarder til flere lærepladser. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at fordele 5,4 mia. til virksomheder for at sikre flere lære- og elevpladser. Det betyder blandt andet, at de elever, der har fået afbrudt deres uddannelsesforløb under coronakrisen, kan få lov til at gå direkte til skolepraktik.

Tidligere alternativist stifter nyt parti. Tidligere folketingsmedlem for Alternativet René Gade har i dag løftet sløret for sit nystiftede parti. Det hedder Lykkepartiet, og blandt deres mærkesager er, at folketingsvalget skal lægges på en fast dato, ligesom partiet ikke mener, at ministre må være medlem af Folketinget. Partiet har desuden ingen ideologi, og medlemmerne skal være fritstillet til at stemme, som de vil, hvis de kommer i Folketinget.

Et sidste ord

Og her prøver han bare at hjælpe dem, fordi de har glemt at trække i håndbremsen. Der er ikke noget at sige til, at vores bjørneven ser en anelse forvirret ud over al den palaver.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12