29. januar 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

I skærsilden sælger de kötbullar

I tusindvis af år har mennesket forsøgt at få kontakt til det guddommelige. I den vediske religion, som var en forløber for både hinduismen og buddhismen, drak man saften fra den hellige soma-plante, hvis saft havde en hallucinerende virkning, der efter sigende skulle bringe mennesket tættere på Gud. I middelalderen blev der lavet særlige bønnebøger, der […]

Kære læser

Det store trusselsbillede

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet har indgået forsvarsforlig. 12,8 milliarder kroner skal tilføres det danske Forsvar hen over de næste seks år, og det er særligt Rusland og cyberkriminalitet, som males frem som den store trussel. Føljeton siger med professor i statskundskab Ole Wæver i Information: Måske fylder Rusland lovlig meget i forsvarsforliget.

Spisesedlen

Flere studerende snyder med SU. Det er muligt at tiltuske sig mere end seks gange så meget i SU, hvis man angiver, at man ikke er hjemmeboende. Hvor en hjemmeboende studerende kan få 956 kroner om måneden, kan udeboende få 6.090 kroner. Antallet af unge, der snyder med SU’en, er steget markant siden 2015, hvor kun seks personer blev anmeldt for snyd. I de første ti måneder af 2017 blev 66 anmeldt for samme svindel, hvoraf 50 har ikke-vestlig baggrund, skriver Berlingske.

Fitness-app afslører hemmelige militærbasers beliggenhed. Det drejer sig om app’en Strava, som britiske og amerikanske militæransatte har brugt. Strava lagrer brugernes GPS-koordinater, og dermed er flere militærbasers placering uforvarende blevet afsløret. I november 2017 offentliggjorde app’en i marketingøjemed et kort, som viser alle brugernes aktiviteter.

Franskmænd overbyder Novo i kampen om belgisk medicinalfirma. Novo Nordisk har længe været interesserede i det belgiske selskab Ablynx, og senest bød danskerne 30,50 euro pr. aktie i firmaet. Det bud afslog Ablynx imidlertid. Nu har det franske medicinalfirma Sanofi skubbet Novo af banen, da de netop har budt 45 euro pr. aktie. Buddet er blevet godkendt af begge selskabers bestyrelser, og den forventede handel mellem franskmændene og belgierne har en værdi af ca. 3,9 mia. euro.

Mexico indsætter flere soldater for at komme narkobander til livs. Sidste år slog det mellemamerikanske land sin egen kedelige rekord, da der blev registreret 25.339 drab. Nu vil den mexicanske regering øge ressourcerne til at bekæmpe kriminelle bander og narkovold. Ifølge landets nationale sikkerhedskommissær skal politistyrker og lokale myndigheder samarbejde for at ”genoprette fred og ro for alle mexicanere”.

Forebyggelse mod rygning i folkeskolen virker. Kræftens Bekæmpelse har udviklet forebyggelsesindsatsen X:IT, der har til formål at reducere antallet af unge rygere med 25% i løbet af tre år. Resultaterne af indsatsen, der foregår på 51 danske skoler på klassetrinnene 7.-9., viser, at 18-25% af eleverne på X:IT-skolerne forbliver røgfri. De viser dog også, at tre fjerdele af skolerne ikke implementerer alle programmets elementer, hvilket går ud over resultaterne, mener en af forskerne bag.

Et sidste ord

Her på redaktionen har vi diskuteret, hvorvidt denne video af en rotte, der vasker sig, er ægte eller falsk. Vi er nået frem til den konklusion, at det kan være lige meget. Videoen er stadig fin, og den er god at sparke mandagen i gang med. Den og så en fødselsdagsvideo fra en 82-årig tryllende Allan Alda. Mere af den slags.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12