29. april 2019

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Døden i Europa

Europa er efterhånden ved at have fuldendt sin forvandling til den gamle, syge og patetiske Gustav von Aschenbach fra Thomas Manns klassiker Døden i Venedig. Det kræver måske lidt forklaring, så lad os tage den fra toppen. I begyndelsen af Manns roman ser vores hovedkarakter, den nogen-og-50-årige forfatter Gustav von Aschenbach, noget forfærdeligt: En gammel […]

Kære læser

Carl Holst elsker Venstre. Han æælsker virkelig det parti

Cirkus Dansk Politik. Forud for det endnu ikke udskrevne men uomgængeligt forestående folketingsvalg udspiller der sig lidt af cirkusforestilling blandt flere opstillingsberettigede partier. På venstrefløjen har vi Alternativets nye rotationsprincip, der betyder, at alle, der har siddet i Folketinget for partiet i 10 år, ikke må genopstille. Det vil sige: Alle med undtagelse af partiets […]

Spisesedlen

Finanstilsynet overtrådte EU-retten i hvidvasksag. En hidtil hemmeligholdt rapport viser, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA’s undersøgelseskomité konkluderer, at Finanstilsynet i Danmark i en årrække har ført et så mangelfuldt tilsyn med Danske Bank, at det har været i strid med lovgivningen. EBA’s bestyrelse valgte dog at droppe sagen efter en afstemning, hvor Finanstilsynets direktør selv deltog.

Socialistpartiet får flest stemmer ved spansk valg. Det regerende socialistparti PSOE fik dog ikke stemmer nok til selv at kunne mønstre et flertal, og dermed skal premierminister Pedro Sanchez ud og finde opbakning blandt andre partier for at kunne danne regering. PSOE fik 28,7 pct., mens det rivaliserende konservative parti fik 16,7 pct. af stemmerne. Partiet Vox fra den ydre højrefløj fik 10,1 pct. Det er første gang siden Francos død i 1975, at et parti fra den ydre højrefløj har mere end ét sæde i det spanske parlament.

Maskeringsforbud indført i Sri Lanka. Det sker efter terrorangrebene, der fandt sted påskedag. Forbuddet nævner ikke specifikt de muslimske klædedragter niqab og burka, men loven opfattes som værende rettet mod dem. Sri Lankas præsident Maithripala Sisirsena siger, han har benyttet sig af en ”nødlov” til at indføre restriktionerne.

Tusinder demonstrerer i Hong Kong. Demonstranterne er utilfredse med et nyt forslag, der skal gøre det muligt at udlevere personer mistænkt for kriminalitet til fastlandet i Kina. Politiet estimerer, at der var i omegnen af 22.000 demonstranter, mens arrangørerne siger, der var tættere på 130.000. Hong Kong er en del af Kina men har sit eget politiske og juridiske system grundet ”et land, to systemer”-politikken.

Jakob Fuglsang vinder Liège-Bastogne-Liège. Den danske cykelrytter stod i går øverst på podiet, da endagsløbet Liège-Bastogne-Liège var afgjort. Det er kun anden gang i historien, at en dansk rytter vinder forårsklassikeren. Fuglsang vandt med næsten et halvt minut ned til sin nærmeste konkurrent.

Et sidste ord

Der skal snart være valg, og kandidatfeltet er skørt som aldrig før – ingen nævnt, ingen glemt. Men vi kan da altid glæde os over, at australske Mark Ellis ikke er på vores stemmeseddel. Det kan et eller andet at starte sin kampagne med ”nu var det jo teknisk set ikke kidnapning.” Ellis blev i øvrigt senere taget i at have stået og heilet ved siden af et stort hagekors, som han havde ”malet” i sin græsplæne med en græsslåmaskine.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12