28. oktober 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Følg mig

Nå, så kom det, Kanye Wests album, som vi har fablet om i et halvt år, langt om længe. Efter udsættelse på udsættelse og aflysninger af tidligere album kom Jesus is King, der skulle være hans kristne genfødsel og en forsagelse af alt det djævelsk (gode) hiphop, han har brugt de sidste små 20 år […]

Kære læser

Operationen mod Abu Bakr al-Baghdadi lykkedes trods alle odds

Klynkende og grædende. Normalt er ‘forudsigelig’ ikke et tillægsord, man vil hæfte på USA’s præsident. Men da det søndag morgen kom frem, at den frygtede leder af terrororganisation ISIS, 48-årige Abu Bakr al-Baghdadi, havde sprængt sig selv i luften efter en tilsyneladende veltilrettelagt militær operation fra amerikansk side, var det ikke svært at forestille sig, […]

Det bedste vi har set

30 år efter er der stadig en mental mur i Tyskland

30 år efter er der stadig en mental mur i Tyskland

Det kan nok være, at det er 30-året for murens fald, men der findes stadig et stort politisk skel mellem Øst- og Vesttyskland. I går var der valg i den østtyske delstat Thüringen, og her blev det endnu en gang tydeligt, at de gamle partier har mistet grebet. Merkels konservative gik fra at være det største parti til at være det tredjestørste, og imens huggede yderfløjene mere end halvdelen af stemmerne. Fx fik det højreradikale AfD næsten hver fjerde stemme. Deutsche Welle har skrevet en glimrende artikel om, hvordan AfD appellerer til de østtyskere, der føler sig overset af eliten.

Spotify har reddet musikindustrien. Kan de redde sig selv?

Spotify har reddet musikindustrien. Kan de redde sig selv?

1999 var et kritisk år for musikindustrien. Efter at have skovlet penge ind på CD-salg år efter år, dukkede fildelingstjenesten Napster pludselig op. Tiden hvor piratkopiering var lig med at at overspille sin vens Metallica-bånd var slut, og i stedet kunne man hente alverdens musik gratis på internettet. Streamingtjenester som Spotify synes nu at have reddet musikindustrien fra piraterne. Men firmaet bag Spotify har svært ved selv at lave overskud. Så hvordan ser fremtiden ud?

Mediernes blinde vinkler

Mediernes blinde vinkler

Jacob Mollerup skriver i Politiken om faren ved journalistikkens blinde vinkler. Undersøgelser fra USA viser, at ca 40 pct. af befolkningen lever i områder, hvor den lokaljournalistiske dækning er særdeles mangelfuld. Det fører til lavere valgdeltagelse, større polarisering og dårligere lokal regeringsførelse. Danmark er en anden størrelse, men den overordnede problematik kan overføres, mener Mollerup. Det er afgørende for sammenhængskraften i landet, at der er medier, der dækker det lokale. Det er ikke godt nok, at de landsdækkende medier som Radio4 og Loud ligger i provinsen.

Spisesedlen

EU godkender udsættelse af Brexit. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, skriver på Twitter, at EU har godkendt Storbritanniens anmodning om udsættelse af Brexit. Ifølge den nye plan skal briterne være ude af EU senest d. 31. januar 2020. Boris Johnson vil senere i dag forsøge at vinde det britiske parlaments støtte til at udskrive valg til afholdelse d. 12. december i år.

Terrorleder dræbt i Syrien. Terrorlederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, blev lørdag dræbt i et amerikansk angreb i det nordøstlige Syrien. Det bekræftede USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i går. Baghdadi døde ved at detonere en selvmordsvest, efter han var løbet ned i en blind tunnel. Han havde trukket tre af sine børn med sig ned i tunnelen, og disse omkom også.

Kulturminister vil have svar fra Radio- og tv-nævnet. Fungerende kulturminister Rasmus Prehn, som indtil nu har forholdt sig tavs, kræver, at Radio- og tv-nævnet besvarer spørgsmål om afgørelsen ved udbuddet af den nye DAB-kanal: ”Jeg vil have, at der er rene linjer om den beslutning, som Radio- og tv-nævnet har truffet,” siger Rasmus Prehn til DR. Tirsdag i sidste uge afgjorde Radio- og tv-nævnet, at radiokanalen Loud får retten til at drive den nye DAB-kanal. Mange havde forventet, at radiokanalen ville gå til Radio24syv, og afgørelsen har sidenhen mødt stor kritik.

Argentina får ny præsident. I nat vandt Centrum-venstrekandidaten Alberto Fernández præsidentposten i Argentina. Da over 90 pct. af stemmerne var talt op, havde Fernández vundet 47,79 pct. af dem. Landets nuværende præsident, konservative Mauricio Macri, fik kun 40,71 pct. af stemmerne. Præsidentvalget blev afholdt i midten af en økonomisk krise, der har efterladt en tredjedel af landets befolkning i fattigdom. Krisen og fattigdommen er blevet værre under de fire år, hvor Mauricio Macri har haft magten.

Nødtilstand: Skovbrande i Californien er ude af kontrol. Californiens guvernør, Gavin Newsom, har erklæret nødtilstand, efter voldsomme brande stadig hærger i delstaten. I det nordlige Californien, i landets vinområder, står omkring 20.234 hektar i brand, hvoraf kun 10 pct. er under kontrol. Over 200.000 mennesker er sendt på flugt, mens brandene ødelægger både hjem og vingårde. Brandene frygtes yderligere forværret, da vejrudsigten lover kraftige vinde over området.

Et sidste ord

I 1972 udviklede Jane Fonda sig fra skuespillerinde til protestikon, da hun begyndte at demonstrere indædt mod Vietnam-krigen. I dag er hun blevet 81 år, men hun er stadig på barrikaderne. I weekenden blev hun arresteret i forbindelse med en klimademonstration i Washington D.C.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12