28. maj 2018

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kan en fattig mor være en god forælder? Kan en fattig stat?

I Danmark elsker vi velfærdsstaten. Uanset om man kommer fra højre eller venstre, fra landet eller byen, overklassen eller underklassen, så elsker vi tanken om den store moderlige stat. Ok, nogle af os kan momentant have problemer med skatten, og der findes muligvis også enkelte rabiate, liberale lommer, der mener, at markedet står over staten. […]

Kære læser

Tiden er løbet fra det konservative Irland – og folket er løbet med

Fredag den 25. maj var en historisk dag. Irlands folk stemte ja til at afskaffe landets abortforbud, og med en valgdeltagelse højere end nogensinde fik abortkrigens ja-side end jordskredssejr. Sejren markerer, hvordan Irland er på vej ud af katolicismens konservative greb og på vej mod nye tider, hvor kvinder ikke længere er andenrangsborgere. Irlands folk er simpelthen vokset fra landets grundlæggende fundament.

Spisesedlen

Embedsmænd opfordres til at omgå offentlighedsloven. Departementschef for Økonomi- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel har sagt til sine medarbejdere, at hvis der er oplysninger, man ikke ønsker frem i dagens lys, så skal man tilrettelægge sit arbejde, så de ikke kommer frem. Det afslører en lydoptagelse, Politiken er kommet i besiddelse af. Ekspert kalder det en omgåelse af aktindsigtsreglerne.

Flertal: Etårige børn i socialt belastede områder skal tvinges i dagtilbud. Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttet i forbindelse med en delaftale i ghettoplanen, der skal gøre Danmark ‘ghettofri’ i 2030. Formålet med tvangen er, at børnene ”gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier”.

Giuseppe Conte opgiver at danne regering i Italien. Den ukendte teknokrat, der af de populistiske partier Femstjernebevægelsen og Lega var udset til at blive Italiens næste premierminister, har efter uenighed med Italiens præsident opgivet at danne regering. Præsident Sergio Mattarella ville ikke godkende euro- og tysklandskritikeren Paolo Savona som ny finansminister.

Colombiansk præsidentvalgkamp går til anden runde. Ingen af kandidaterne fik mere end 50 pct. af stemmerne i søndagens første runde, og dermed skal vælgerne igen til urnerne. Anden runde kommer til at stå mellem den konservative Ivan Duque, der i første runde fik 39 pct. af stemmerne, og den venstreorienterede Gustavo Petro, der fik 25 pct. Duque er modstander af den fredsaftale, regeringen lavede med den revolutionære oprørshær FARC i 2016.

Amerikansk delegation holder møde med Nordkorea. Et fremtidigt møde mellem Donald Trump og Kim Jong-un er atter på tale. Embedsmænd fra USA har mødtes med nordkoreanske kolleger i den demilitariserede zone på grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Målet er at bane vejen for et topmøde mellem de to ledere, efter at Trump i sidste uge aflyste et møde, der skulle have fundet sted i Singapore 12. juni.

Et sidste ord

Du ved det nok ikke, men du er muligvis næsehornsskruk. Test dig selv med  denne video. Ej, hvor er den sød…

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12