28. juni 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Et mareridt af en Disney-drøm

“Alt jeg vil have, er retten over mine penge, at det her [formynderskab] slutter, og at min kæreste kan køre mig rundt i sin fucking bil.“ Nu er det ikke som sådan en menneskeret at blive kørt rundt af sin kæreste i dennes “fucking bil“, men ser man bort fra det, lød det umiskendeligt som […]

Kære læser

Anti-akademi: Udflytning er en spareplan

Officielt skal studietilbuddene styrkes over hele landet. Et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om en aftale, der kan få overrumplende og vidtrækkende konsekvenser for den danske uddannelsesverden.
Udadtil handler aftalen om at ville skabe en bedre geografisk balance, så flere unge begynder at tage en videregående uddannelse i mindre byer. Indadtil spiller flere andre politiske motiver imidlertid en udslagsgivende rolle. I Føljetons første sommerserie kastes et kritisk perspektiv på de bagvedliggende dynamikker i den nye udflytningsaftale.

Det bedste vi har set

Celestes sang

Celestes sang 

Cæcilie Trier og August Rosenbaum er nogle af de mest interessante musikere på den uafhængige københavnske musikscene. Begge leger de med kombinationen af elektronisk og klassisk musik, og begge evner de at skabe dybe, stemningsfulde og nærmest filmiske lydbilleder. Sammen udgav de fredag albummet Celeste, der også vil optræde som lydspor på udstillingen Celeste, der er lavet i en kollaboration imellem de to musikere og kunstnerne Lea Guldditte Hestelund og Ea Verdoner. Udstillingen kan ses på Copenhagen Contemporary fra den 30. juni, men albummet kan høres allerede nu, og det må du ikke snyde dig selv for.

+ Læs også interviewet med Cæcilie Trier og August Rosenbaum hos Passive/Aggressive 

Fra glemmekassen

Fra glemmekassen

James Baldwin var en af det 20. århundredes bedste forfattere og skarpeste sæt øjne, når det kom til synet på det raceinddelte USA. Og så var han en hypnotiserende taler. Se selv. Fx i dette interview fra 1979, som aldrig blev offentliggjort. Indtil nu.

25 år med rendyrket radiokunst

25 år med rendyrket radiokunst

Verden fortjener sgu nok ikke Ira Glass, manden bag det legendariske ugentlige radioprogram This American Life. Igennem 25 år har han sammen med et hav af dygtige journalister udfordret og udviklet den fortællende radiojournalistik – en genre mange troede havde udtjent sin værnepligt først med tv’ets indtog og siden med internettets. I anledningen af jubilæet har han samlet sine egne yndlingsprogrammer fra de sidste 25 år – lige til at tage med på sommerferie.

Spisesedlen

Stor trafikaftale på plads. Mandag formiddag blev en ny plan for infrastruktur præsenteret. Samtlige af Folketingets partier står bag aftalen, som bl.a. indeholder planer om at bygge en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, nye letbaner og udbygning af eksisterende motorveje. I alt vil der indenfor de næste 14 år blive investeret 161 mia. kr. i kollektiv trafik, veje og støjværn.

Stefan Löfven trækker sig som statsminister. Sveriges statsminister, Stefan Löfven, har på et pressemøde mandag meddelt, at han trækker sig fra posten. Löfven mener ikke, der skal udskrives valg og har i stedet bedt Riksdagens formand om at undersøge muligheden for at danne en ny regering, som han stiller sig til rådighed for at lede. Regeringen blev i sidste uge væltet, da de i Riksdagen tabte en mistillidsafstemning.

Både Macron og Le Pen led nederlag ved Frankrigs regionalvalg. Både Frankrigs regeringsparti og det højreorienterede Rassemblement National (RN) tog sig et par hårde slag under anden runde af de franske regionalvalg søndag. Regionalvalgene ses af mange som et forvarsel om præsidentvalget i 2022, hvor både præsident Emmanuel Macron og RN’s Marine Le Pen er spidskandidater. Valgdeltagelsen søndag var med sine 66 pct. bemærkelsesværdigt lav.

USA’s militær udfører luftangreb mod militser i Irak og Syrien. Det oplyste det amerikanske militær søndag, skriver Al Jazeera. Angrebene kom som et modsvar til droneangreb, som de iransk-støttede militser tidligere har rettet mod de amerikanske tropper i Irak. Det er anden gang præsident Joe Biden i sin regeringsperiode har beordret et modangreb.

Ganger vandt stort ved årets Steppeulven. Det nye danske band Ganger blev den helt store vinder ved uddelingen af de danske musikkritikeres pris, Steppeulven. Ganger vandt tre ud af de ni priser, bl.a. for årets udgivelse. Prisen for årets hit gik til Tessa, Karen Mukupa og den afdøde rapper Natasja for sangen ‘Til banken’.

Et sidste ord

…Og på den ottende dag røg Gud sig en joint og skabte blæksprutten.

Vi ses på onsdag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12