28. januar 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Beskyldninger, krav, krænkelser, undskyldninger og følelser

Du er 85 år, og hvordan du end vender og drejer det, så er du ved at være ved vejs ende. Siden 2005 har en kendt kvindelig kunstner på 51 år offentligt beskyldt dig for at være hendes far – du har simpelthen været med til at lave hende uden for ægteskabet tilbage i 60’erne, […]

Kære læser

Auschwitz dræbte de levende døde

Befrielsen. Mandag var det præcis 75 år siden, at de overlevende fanger i Auschwitz blev befriet af sovjetiske soldater. Befrielsen markerede både den reelle og symbolske afslutning på en af menneskehedens største forbrydelser nogensinde: Holocaust, hvor omkring seks mio. jøder systematisk blev dræbt i det nazistiske dødsmaskineri, herunder i de tyske koncentrations- og udryddelseslejre. Typisk […]

Det bedste vi har set

Mindet om Kobe Bryant

Mindet om Kobe Bryant

Amerikanerne mindes basketball-legenden Kobe Bryant, som søndag omkom i en helikopterulykke sammen med otte andre, heriblandt sin 13-årige datter Gianna. Her er de sidste tre minutter af hans afskedskamp for Los Angeles Lakers mod Utah Jazz i 2016, hvor han egenhændigt vender et nederlag til en sejr. Og se lige det lineup på de dyre pladser langs sidelinjen: Jack Nicholson, Snoop og Jay-Z. CNN genkalder sig netop den kamp her.

+ New York Times’ sportsklummeskribent Michael Powell har en fin tekst (måske bag betalingsmur): ”Bryant var en modsætningsfyldt og fængslende stjerne, kompliceret og intelligent og selvbevidst og modbydelig – og accepterede alle de ting hos sig selv.”

Journalistik er ikke business as usual

Journalistik er ikke business as usual

Reuters Institute for the Study of Journalism på Oxford University udsender hvert år en rapport om journalistik, medier og teknologi. Den er lige kommet, og hvis du følger lidt med i den verden, har du måske om ikke andet to minutter til lige at løbe executive summary’et igennem. Den danske forsker Rasmus Kleis Nielsen, der er leder af instituttet, har for øvrigt skrevet et essay, som vi 100 pct. kan genkende Føljeton i: ”Udgivere vil i 2020 i stigende grad acceptere, at det at bygge den virksomhed, vi ønsker, er vigtigere end at rase, rase over de døende forretningsmodeller, vi havde.”

Her er dit liv, Torben Tranæs

Her er dit liv, Torben Tranæs

Altinget har et spøjst portræt med en meget lang overskrift: ‘Manden, der skal tegne Danmarks nye kontanthjælpssystem, bliver hyldet for at være politisk neutral, men sådan har han ikke altid været.’ Nysgerrig? Der er tale om Torben Tranæs, som er forskningsdirektør, tidligere økonomisk vismand og pt. formand for regeringens ydelseskommission. Den mest interessante oplysning er nok, at Torben Tranæs i 1996 skrev debatbogen Tilbage til friheden – Den eneste vej frem for Socialdemokratiet sammen med blandt andre Henrik Sass Larsen.

Spisesedlen

Kinesisk coronavirus spreder sig til Tyskland. Mens antallet af dødsfald i Kina relateret til den smitsomme coronavirus nu er på 106, melder de tyske myndigheder, at der er konstateret et smittetilfælde i Tyskland. Patienten ”har det godt” og er under observation. Der er ingen oplysninger om patientens alder eller nationalitet, skriver Reuters.

+ Se også nyhedsbureauets seneste faktaboks.

Læk fra Trumps fhv. nationale sikkerhedsrådgivers bog kan åbne op for vidner i rigsretssag. I et endnu ikke udgivet bogmanuskript skriver John Bolton om den amerikanske præsident, at han ville tilbageholde en militær hjælpepakke på 391 mio. dollars til Ukraine. Det kan betyde, at tilstrækkeligt med republikanere i Senatet vil være med til at stemme for at føre vidner i rigsretssagen, heriblandt Bolton.

Netanyahu trækker anmodning om parlamentarisk immunitet tilbage. Israels parlament skulle have diskuteret anmodningen, men den korruptionsanklagede premierminister droppede den få timer forinden med henvisning til, at sagen har været ”et cirkus”, og at han ikke ønsker at være en del af det ”beskidte spil”.

Belgiens ex-konge vedkender sig barn uden for ægteskabet. I et interview i 2005 sagde den belgiske kunstner Delphine Boël, at den tidligere kong Albert II, som i dag er 85 år, er hendes far. Hendes mor, baronesse Sybille de Selys Longchamps, havde angiveligt en affære med ham mellem 1966 og 1984. En DNA-test viser nu, at Albert er faren. Han mistede sin immunitet, da han abdicerede i 2013, hvorefter Boël gik rettens vej. Yes, yes, nice to know.

Prins Andrew vil ikke samarbejde, siger Berman. Den amerikanske statsanklager Geoffrey Berman har ligesom efterretningstjenesten FBI ønsket at afhøre Andrew i efterforskningen af rigmanden Jeffrey Epstein, men prinsen har ”på ingen måde ønsket at samarbejde”. Det fortalte Berman under et pressemøde arrangeret af Safe Horizon, der arbejder for øget juridisk beskyttelse af ofre for vold.

Et sidste ord

For ikke længe siden bragte vi en video af det iranske parlaments cover af Don’t look back in anger. I dag går rejsen længere østpå, hvor den kinesiske hær marcherer til The Proclaimers’ 500 Miles.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12