28. februar 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

A dwarfing experience

I spillefilmen Muppets indtager Manhattan får Kermit et virkelig godt råd af restauratøren Pete: ”Peoples is peoples.” Og det er jo rigtigt. Mennesker er  mennesker, og man skal være forsigtig med at sætte folk op på en piedestal eller tildele dem heltestatus. Tænk for eksempel på sådan nogle som Moder Teresa og Naser Khader. Det […]

Kære læser

Hard ball: Sammenbruddet i nedrustningsaftale med Nordkorea, men ingen ny konflikt

Stop. USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er ikke lykkedes med at lave en aftale i Hanoi. Det var ellers planen, da de to ledere ankom til Vietnam i tirsdags for at lave nye planer for en nedrustning af Nordkoreas atom-program mod en lempelse af de sanktioner, USA har lagt ned over […]

Spisesedlen

Trumps tidligere advokat afhørt i Kongressen. Her kom Michael Cohen med en række hårde anklager mod sin tidligere klient. Udover at kalde Donald Trump for racist og en svindler, sagde Cohen, at Trump på forhånd var briefet om, at WikiLeaks ville lække hackede e-mails fra Hillary Clintons kampagne. Cohen bekræftede desuden, at Trump havde været involveret i at betale penge til pornostjernen Stormy Daniels. Pengene skulle få Daniels til at tie om en affære, hun angiveligt har haft med Trump.

Dansk økonomi vokser langsomt. Nye tal viser, at Danmarks økonomi voksede med 0,7 pct. i sidste kvartal af 2018. Samlet set havde Danmark i 2018 dog kun en vækst på 1,2 pct, hvilket er den laveste årsvækst siden 2013. Den lave vækst kan dog blandt andet forklares med den varme sommer, der gav en dårlig høst. Væksten i 2019 kan rammes af diverse globale spændinger men forventes dog at lande på omkring 1,5 pct.

Skandale truer med at vælte Canadas premierminister. Justin Trudeau beskyldes af den tidligere canadiske justitsminister, Jody Wilson-Raybould, for at have forsøgt at blande sig i en sag om en canadisk virksomhed anklaget for korruption. Wilson-Raybould afgav i går forklaring til parlamentets retsudvalg, og her fortalte hun, at hun havde modtaget indirekte trusler fra Trudeaus regering, da hun undersøgte korruptionsanklager mod ingeniørvirksomheden SNC-Lavalin.

DF støtter alligevel ikke Margrethe Vestager. For en kort stund så det ud til, at Vestager fik opbakning til at blive formand for Europa-Kommissionen fra en særdeles uventet front. Til Jyllands-Posten sagde Søren Espersen, at er der mulighed for at få en dansker til tops i EU, bør man støtte op, selvom man er politisk uenig. DF’s formand Kristian Thulesen Dahl var efterfølgende ude og sige, at det ikke er DF’s politik at støtte Vestager.

Kinas produktion er på det laveste niveau i tre år. Det viser nye PMI-tal for fremstillingssektoren i Kina, og dermed falder Kinas produktion for tredje måned i træk. Årsagen er især svækket global vækst og intensiveret handelsprotektionisme. Kina og USA forhandler stadig om at indgå en ny handelsaftale.

Et sidste ord

Der findes kun én James Bond, og sådan er det …

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12