28. april 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

En dårlig dag for de rejsende

Der var engang, hvor flyskam hverken var et begreb eller en nagende følelse fra mellemgulvet. Det var dengang, hvor ”klimaforandringer” var et kedeligt ord i et universitetsrapport, hvor Bjørn Lomborg var på finansloven, og hvor ignorance overfor den snarlige klimaapokalypse var alment acceptabel. Dengang var lufthavnen et magisk sted. Vi skammer os lidt over at […]

Kære læser

Protester i USA: Græsrod eller kunstgræs?

Billederne er chokerende nok i sig selv: Forargede amerikanere, der med flag og fuldautomatiske rifler demonstrerer i flok mod corona-nedlukningen. Op mod hundredvis af mennesker, der stimler sammen uden hensigter om at holde afstand. Har de da ikke noget samfundssind? Har de definitivt tabt sutten derovre i Guds eget land? Både og. Heldigvis er rygterne […]

Spisesedlen

SAS vil fyre 5.000 medarbejdere. Det skandinaviske luftfartsselskab varsler, at de vil afskedige knap hver anden ansatte i selskabet. I Danmark bliver i alt 1.700 personer fyret. SAS’ økonomi er hårdt ramt af coronakrisen, og lige nu flyver luftfartsselskabet kun enkelte indenrigsflyvninger i de nordiske lande. Hvis efterspørgslen kommer hurtigt tilbage, er SAS klar til at annullere nogle af fyringerne.

Arnold Busck indgiver konkursbegæring. Den store danske boghandelkæde har lukket alle sine butikker. Arnold Busck er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og kæden havde i forvejen en dårlig økonomi. I en pressemeddelelse skriver de: ”Likviditeten er sluppet op. Så kort kan det siges. Covid-19-nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende.”

Flere indvandrere og efterkommere stemmer. En ny kortlægning af valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019 viser, at valgdeltagelsen for indvandrere er steget med 4,4 procentpoint, mens den for efterkommerne er steget med 10,9 procentpoint. Det skriver Politiken. Professor Kasper Møller Hansen, der står bag undersøgelsen, peger på, at det måske skyldes en trodsreaktion mod den indvandrerkritiske højrefløj.

Mere vold i hjemmet under corona-nedlukningen. En stor andel af verdens befolkning er isoleret derhjemme grundet corona, og det har ført til en global stigning i tilfælde af vold i hjemmet. Et nyt FN-studie anslår, at voldstilfælde i hjemmet vil stige med ca. 20 pct. over den tre måneder lange nedlukningsperiode. Hver gang nedlukningen forlænges med 3 måneder, kan man forvente 15 mio. flere voldstilfælde.

Rigmand sigtet for drab på hustru. Tom Hagen, der er en af Norges rigeste mænd, er blevet pågrebet og sigtet for at have dræbt sin kone. Det oplyser norsk politi i dag på et pressemøde. Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018, og længe troede man, at der var tale om en kidnapning og afpresning. Men politiet sagde i dag, at sagen ser ud til at have båret præg af ”planlagt vildledning.”

Et sidste ord

Koncertfilmen ”Stop Making Sense” med bandet Talking Heads er den bedste koncertfilm, der nogensinde er blevet lavet. Det er grund nok til at se den med det samme. Men der er også en anden grund. Forsanger David Byrnes lækre dansetrin gør den nemlig til det perfekte træningsprogram under corona.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12