28.07.16

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Hjemmegroede demagoger

Nå, men god middag. Vi er nogen for hvem dagen allerede har været lang og indholdsrig. Faktisk er vi nogen, der ikke rigtig har været i seng endnu, så vær venlig denne ene gang at bære over med lidt halvfærdige sætninger og små trykfejl her og der – vi skal gøre, hvad vi kan for […]

Det bedste vi har set

En på opleveren

Den britiske journalist Laurie Penny var indtil for nylig en ret ukendt skribent, der havde et par bøger på samvittigheden. Men nu har hun begået et par virale hits af to reportager fra henholdsvis demokraternes og republikanernes konvent. Hun kan virkelig noget. Nyd det.

Vanen tro har Dansk Folkeparti som et af de eneste partier skudt ideer ud i sommervarmen i håb om at overtage dagsordenen i agurketiden, hvor journalisterne har paraderne nede. Egentlig har vi besluttet os for at ignorere de ligegyldige udmeldinger, der aldrig har nogen realpolitisk gang på jord, men denne idé, hvis man kan bruge det ord, fra Søren Espersen, der ellers må regnes for et at partiets stærkere kræfter, er så hovedrystende, at den næsten skal med.

Espersen taler – fuldkommen som Trump – om et totalt stop for muslimer til Danmark. Tilbage i december fik han ellers kaldt Trumps forslag for “Kugleskørt” i Jyllands-Posten. Jøsses.

 

Spisesedlen

Paven: Verden er i krig, men det handler ikke om religion. Pave Frans mener ikke, at religion er skyld i den seneste tids mange angreb, der senest har ramt Frankrig.

Franske medier vil droppe billeder af mulige terroristerFlere store franske medier vil ikke længere vise billeder af gerningsmænd, som er ansvarlige for angreb i landet. De vil ikke give dem den samme opmærksomhed som ofrene, lyder begrundelsen.

Eksperter efter blodig måned: Angrebene følger IS’ plan. Mens IS taber hjemligt terræn, har juli budt på en række IS-inspirerede angreb både i og uden for Europa. Det skyldes ikke desperation, siger eksperter til Politiken. De ser i stedet angrebene som gengældelsesaktioner.

Flere delfiner kan være på vej til Danmark. I øjeblikket svømmer  øresvinene ‘Delfie’ og ‘Selfie’ rundt i Storebælt, og nu er der også blevet set et øresvin ved Fredericia, skriver Jyllands-Posten. Flere eksotiske havdyr kan være på vej til de danske farvande på grund af klimaforandringerne.

Facebook runder 1,7 milliarder brugere i kanonregnskab. Det sociale medie synes ustoppeligt, efter at det i går kom frem, at der nu er endnu flere brugere og penge i kassen i årets andet kvartal.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12