Følelser sætter sig i kroppen. Nogle får grå hår, og andre risikerer helt at dø, når kærligheden forsvinder. Emma Louise Stenholm har talt med en håndfuld af de mennesker, der har fået knust deres hjerte og er blevet syge af det. Sammen tegner de et billede af et fænomen, vi stadig ved så lidt om, at patienterne selv må lege læger og særligt kvinderne bliver kaldt hysteriske. Dette er tredje afsnit. Første afsnit kan læses her, og andet afsnit her.

Et destruktivt system

Guy Davidi brød sammen under sin israelske værnepligt. Informations filmredaktør Christian Monggaard har lavet et godt interview med den 45-årige instruktør, som har lavet en dokumentarfilm om den form for hjernevask, Israel udsætter sine unge for: “Man vælger ikke af egen drift som 17-18-årig at gå ind i militæret og bære våben – ikke uden en form for hjernevask, et system eller en stærk påvirkning. Gennem 50 års besættelse af de palæstinensiske områder er folk blevet mere og mere opmærksomme på, hvad Israel foretager sig på Vestbredden. Det gælder selv teenagere, der lever et beskyttet liv langt væk fra det. Så man har brug for et stærkt system for at overdøve sandheden og bane vejen for det øjeblik, hvor man villigt holder et våben og ofrer tre år af sit liv på militæret.”

Otte tusinde mia. kroner er også en slags penge

En bankmandinvesteringsekspertøkonom-type delte mandag denne Børsen-artikel på Facebook med en bemærkning om, at journalisten, der har skrevet den, må være dum (formuleret lidt anderledes). Det virkede nu mest, som om det var vinklen, han ikke kunne lide. I kommentarfeltet under opslaget er der en, som skriver, at ”desværre er Børsen besat af de røde”. Det er selvfølgelig også en mulighed. Under alle omstændigheder – her er artiklen: ‘Banker har hjulpet oliein­du­strien med at skaffe 8209 mia. kr. på otte år – Danske Bank er en af dem‘.

Man siger da ikke nej til tre milliarder 

Man skulle tro, at de kvindedominerede fag i det offentlige havde vundet, skriver Pernille Skipper i denne kommentar hos Altinget. Men det er lykkedes regeringen at vende det hele på hovedet, så sygeplejerskerne og fagbevægelsen står “tilbage med et udgangspunkt for trepartsforhandlingerne, der minder mere om afpresning end et egentligt tilbud”.