27. oktober 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Træls og uheldigt

Den store grønne lastbil med anhænger fra Fredsø Vognmandsforretning, som tirsdag morgen kl. 6.30 trillede af dækket på Hvalpsund-Sundsøre-færgen og ned på bunden af Limfjorden, er blevet bjerget i nat. Lastbilen står nu mere eller mindre tørskoet på en eller anden kaj og kommer aldrig til at køre igen. Det lyder sindssygt farligt. Tænk hvis der […]

Kære læser

Storbyvælgerne dumper sosserne

Socialdemokratiets tid som hovedstadens største parti kan snart være forbi. Efter en kort, men intens årrække, hvor statsminister Mette Frederiksen demonstrativt har prioriteret det vestlige Danmark, nærmere bestemt Jylland, over hovedstaden kan regnskabets time komme tirsdag 16. november: Vælgerne i København er i flere år sivet væk fra det gamle arbejderparti, og det kommende kommunalvalg […]

Det bedste vi har set

Hvaa bææs ve vær borgmæs i Tønd?

Hvaa bææs ve vær borgmæs i Tønd?

“Der er jo ingen grund til at springe over, hvor gærdet er højest,“ siger Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), iført den lille verdensmålsbadge. For der er en simpel grund til, at kommunen ikke kan stoppe med at bruge pesticider, selvom de bryster sig at skrue ned for giften. De kan bare ikke lide bøvl. Men hvorfor er det egentlig så bøvlet at leve op til sine egne principper? I en ny miniserie på DR er satiriker Adnan Al-Adhami ikke kun taget til Tønder, men også Thisted, Frederiksberg, Middelfart og Odense for at finde ud af, hvor godt borgmestrene kan slippe afsted med at sige et og gøre noget andet. Det er meget god underholdning.

Skæve algoritmer

Skæve algoritmer

Som seneste skud på den efterhånden tykke stamme af dårlige nyheder for Facebook, understreger et nyt dokumentlæk, hvor skidt det egentlig går dem med at opfange hadefulde ytringer på mediet. Ja, faktisk lader de 90 pct. af brugerne i stikken, da man kun har dedikeret 13 pct. af medarbejdernes tid til at bekæmpe misinformation i lande uden for USA. Det betyder fx, at Facebook sidste vinter kun kunne fjerne 0,24 pct. af hadefulde ytringer i Afghanistan. Årsagen? Jo, ledelsen synes ikke lige – på trods af et bugnende overskud – at de har råd til at investere i det. Det ser mildest talt ikke kønt ud for Facebook for tiden.

En fornuftig beslutning

En fornuftig beslutning

“Jeg siger ikke, at du skal kvitte alt. Mange gode ting kræver udholdenhed – vores forhold, vores sundhed, vores karrierer – men tænk over det. Det burde ikke være standarden at skulle holde ud. Det burde være et valg.“ The New York Times forklarer, hvorfor det at bakke ud ikke altid er det samme som at give op. Faktisk kan det være lige præcis det, du har allermest brug for.

Spisesedlen

Ny FN-rapport advarer om opvarmning på 2,7 grader. Ifølge rapporten vil man selv med de seneste klimaplaner fra eksempelvis EU, USA og Storbritannien blot skabe en syvendedel af de reduktionsudledninger, der skal til for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius i 2100. Hvis målet fra Parisaftalen skal nås, kræver det tæt på en halvering af alle drivhusgasudledninger de næste otte år.

Aftale om øremærket barsel på plads. Regeringen blev tirsdag enige med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet om en ny barselsaftale, der fra august 2022 sikrer 11 ugers øremærket barsel til både mødre og fædre. Foruden de øremærkede barselsuger vil forældre have 26 uger, de kan dele, som de vil. Selvstændige er dog ikke omfattet af de nye regler.

Regeringen vil afsætte fire mia. kr. til nærhospitaler. Onsdag formiddag præsenterede regeringen sit nye udspil ‘Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling’. Heri foreslås det, at op mod 20 nye nærhospitaler skal etableres på tværs af landet, bl.a. i Tønder, Grenaa, Næstved og Skagen. Derudover vil regeringen regeringen oprette 18 nye ungdomsuddannelser.

Senatudvalg støtter tiltalelse mod Bolsonaro. Med syv stemmer for og fire imod har et udvalg i det brasilianske senat tirsdag godkendt en rapport, hvori det bl.a. anbefales, at Brasiliens præsident Jair Bolsonaro tiltales for forbrydelser mod menneskeheden som følge af regeringens forfejlede coronahåndtering. Rapporten vil nu blive afleveret til rigsadvokaten Augusto Aras, som imidlertid er blevet udpeget af Bolsonaro – og derfor ventes at beskytte præsidenten. Det skriver BBC.

Heunicke advarer om nye coronarestriktioner. Tirsdag kom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en ny appel til borgerne om at lade sig coronavaccinere. For hvis ikke flere får vaccinestikket, risikerer man at måtte indføre nye nedlukninger som følge af det voksende smittetal. Dette vil dog kræve, at Covid-19 atter får status som en såkaldt samfundskritisk sygdom. Godt 75 pct. af den danske befolkning er indtil videre blevet færdigvaccineret.

Et sidste ord

Noget kunne tyde på, at kommunalvalget har fået Mads Mikkelsen til at kaste sig ud i en seriøs omgang method acting

 

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12