27. februar 2019

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Der kommer altid en sporvogn og en atomkrise til

Noget af det vi begræder mest ved det moderne samfunds store teknologiske fremskridt er, at det nærmest ikke længere er muligt at sætte sine fødder i en vaskeægte arkadehal – intet slog følelsen af at blive blændet af kulørte neonlamper fra diverse spillemaskiner. I dag finder man kun den slags i den ydre provins’ bowlinghaller, […]

Kære læser

Reklamens afmagt

Fra og med denne uge er det slut med at reklamere i Londons metro for fødevarer, der bidrager til den fedmeepidemi, som har hærget i Storbritannien i år. Det har byens borgmester Sadiq Khan bestemt. Forbuddet er et eksempel på politisk vedtagne begrænsninger af reklamens magt, som er set rundt om i verden i de […]

Spisesedlen

Statsrevisorerne vil give hård kritik af statsregnskabet. Normalt anbefaler de folketingspolitikerne at godkende statsregnskabet uden videre, men når skatteområdets regnskab for 2017 skal godkendes, vil det blive ledsaget af flere bemærkninger. Statsrevisor Henrik Sass Larsen (S) vil på vegne af statsrevisorerne aflægge mundtlig beretning på Folketingets talerstol, og her vil det stå klart, at kritikken er historisk hård, siger han til Berlingske (betalingsmur): ”Vi er vrede. Det er vi virkelig. Det er en skandale, simpelthen. At Folketinget ikke kan få et korrekt statsregnskab, fordi man er nødt til at tage forbehold for værdien og rigtigheden af det.”

Lego leverer et godt årsregnskab for 2018. Den danske legetøjsvirksomhed havde sidste år en omsætning på 36,4 mia. kroner, et overskud på 8,1 mia. kroner og en vækst på 4 pct. Til sammenligning var der i 2017 et vækstfald på 7,7 pct. Nu vil Lego forfølge en ”aggressiv” strategi og alene i Kina åbne 80 butikker i 18 byer, skriver Finans.

Repræsentanternes Hus vedtager resolution mod Trumps nødlov. Med stemmerne 245-182 vedtog Repræsentanternes Hus, det ene af den amerikanske kongres’ to kamre, tirsdag en resolution mod den nødlov, som Trump vil bruge for at sikre en grænsemur mod Mexico. Demokraterne opfatter brugen af nødloven som forfatningsstridig, men Trump vil formentlig kunne påbegynde opførelsen af byggeriet alligevel.

FN undersøger eget nøl i forhold til rohingyaer i Myanmar. Efter nogen tid med voksende pres vil generalsekretær António Guterres ifølge The Guardians oplysninger gå videre med en intern undersøgelse af FN’s ageren i sagen om Myanmars overgreb og mord på landets muslimske rohingya-mindretal. Der gik for længe, før FN reagerede.

Så er der endnu en varmerekord. Vi taler om den fine tyvstartende forårssol, der i dag varmer landet op til 12 til 13 graders varme mange steder, men lokalt kan termometrene vise helt op mod 15 grader midt på eftermiddagen. Det er ottende dag i februar, at temperaturen er nået over 12 grader – og det er aldrig før sket i årets anden måned.

Et sidste ord

”Skal man gøre det, skal man gøre det ordenligt,” er et princip, der virker i de fleste af livets facetter. Således også når det kommer til papirfly. Slut med at folde de der pisfly, der styrter med det samme. Fold ordenligt, og bliv verdens bedste og mest populære papirflybygger, så du resten af dine dage kan drikke af berømmelsens søde nektar.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12