27. november 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Danske Bank: En gældshistorie

Så ruller den åbenbart uendelige saga om Danske Banks unoder på ny. Torsdag kunne TV2 og Berlingske afsløre (betalingsmur), at bankens bestyrelsesformand Karsten Dybvad ønskede at nedtysse den såkaldte gældssag. Selvsamme dag kom Finanstilsynet og påbød Danske Bank at betale for en uvildig undersøgelse af sagen. Det var da også på tide. For nej, det ser […]

Kære læser

Trumps troldspejl

Det er næppe gået mange næser forbi, at den amerikanske præsident Donald Trump ikke har haft det varmeste forhold til medierne. Trump har gang på gang forsøgt at så tvivl om de traditionelle nyhedskanalers troværdighed ved at kalde dem ”fake news”, og forholdet mellem præsidenten og journalisterne har været iskoldt. Præsidenten har dog haft nogle […]

Spisesedlen

Regeringen fremlægger vaccineplan. Hvis alt går efter planen, så kan de første danskere blive vaccineret for corona i starten af 2021 – måske endda allerede i december. Det fortalte myndighederne i går på et pressemøde, hvor de også løftede sløret for, hvem der skal vaccineres først. Først skal ældre, kronisk syge og frontpersonale have vaccinen og derefter alle danskere, der vil.

Flertal i Folketinget vil have mink gravet op. Der samler sig et flertal i Folketinget for, at millioner af døde mink skal graves op fra deres massegrave for i stedet at blive destrueret på en anden vis. Folketingsflertallet frygter den miljømæssige konsekvens, det kan få at lade de døde dyr ligge i jorden. Miljøminister Lea Wermelin (S) har her til formiddag været i samråd, hvor hun mødte stærk kritik. Venstres Erling Bonnesen kaldte fx nedgravningen af mink for en ”fuldbyrdet skandale”.

Trump lover at gå af. Den amerikanske præsident har stadig ikke erkendt sit nederlag til den demokratiske modstander Joe Biden, men i går meldte præsidenten ud, at hvis valgmandskollegiet peger på Biden, så vil han gå af. Trump tilføjede dog, at der kan ske ”en masse”, inden den nye præsident skal indsættes d. 20. januar næste år.

Tyrkiet uddeler livstidsfængsel til flere hundrede efter kupforsøg. En tyrkisk ret har givet livstidsfængsel til 337 militærpersoner samt en række civile. Ifølge retten tog de dømte del i kupforsøget mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan i 2016. Tyrkiet anklager oppositionslederen Fethullah Gulen for at stå bag kuppet. Han befinder sig i eksil i USA og nægter at have været involveret.

Ingen enighed om minkundersøgelse. Folketingets partier kan ikke blive enige om, helt præcis hvordan forløbet om aflivningen af de danske mink skal underøges. Torsdag stemte Folketinget om hele tre forslag til, hvordan minkskandalen skal undersøges, men alle tre forslag blev nedstemt. Dermed fortsætter arbejdet med at finde en model.

Et sidste ord

Solen skinner over Danmark, det er snart weekend, så find du bare det store sjippetov frem og kom ud i solen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12