27. december 2018

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Trods al dens nød og strid

Puha, det var det. Tung risengrød, tung sovs, tung and, tunge, store pakker af plastlort fra hele verden til børnene og et klimatræ til de voksne, mens den sidste klejne, der fysisk kan klemmes ned i svælget, skylles væk med portvinen. Puha, og skulle vi så ikke tage at vende hovedpuden og lægge os til […]

Det bedste vi har set

Bo Mikkelsen har Downs Syndrom og bor på institution. Her er han højt i hierarkiet men kæmper for sin plads på toppen hver dag.

Spisesedlen

Det danske it-selskab KMD solgt til den japanske teknologikoncern NEC. KMD udspringer af det tidligere Kommunedata, der var en sammenlægning af en lang række kommunale it-centre og frem til 2009 var ejet af Kommunernes Landsforening. Salgsprisen ligger angiveligt på omkring otte milliarder kroner.

Antallet af indbrud i juledagene er torsdag formiddag oppe på 744. I 2017 var det tilsvarende tal 815, oplyser Rigspolitiet. I øvrigt viser tallene, at de tre politikredse, som dækker Fyn, Østjylland og Nordsjælland, er hårdest ramt.

Trump overrasker USA’s soldater i Irak med julevisit. Det er Trumps første besøg hos nogle af de amerikanske soldater, der gør tjeneste i Irak, og det kommer belejligt efter en massiv kritik af Trumps udmeldinger om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, og at forvarsminister Jim Mattis efterfølgende har trukket sig,

Wall Street i vildt nytårs-comeback. Efter den værste jul nogensinde og et konstant og endeløst fald på verdens aktier gjorde det amerikanske aktieindeks onsdag pludselig et voldsomt hop med et samlet spring på næsten 6 pct. Det er det højeste siden 2009. Der er ikke nogen entydig forklaring på hvorfor.

Mariah Carey slår endnu engang julerekord. Juleaftensdag den 24. december gik en stor del af verden Mariah-amok, og hele 10.819.008 gange blev ”All I Want for Christmas is You” afspillet på streamingtjenesten Spotify. I alt er nummeret streamet en halv milliard gange på både Spotify og YouTube.

Et sidste ord

Det er officielt set jul indtil helligetrekonger, så lad os lige tage juletestamentet en gang mere. Denne gang som det tager sig ud på islandsk tv i 70’erne fremført af en 11-årig Björk. Det er mørkt næsten døgnet rundt deroppe, skal du tænke på.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12