27.07.16

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Heltinde ved en fejl

Hvis du har børn, niecer, børnebørn eller et eller andet lignende i en alder mellem cirka tre og 10 år, har du nok ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med snedronningen Elsa og hendes søster Anna – Disney-heltinderne fra eventyret Frost, der havde filmpremiere for snart tre år siden. Det var ikke til at se […]

Det bedste vi har set

Tidens store visioner

For nyligt lancerede teknologi- og bilvirksomheden Tesla deres fireårsplan, og meget kan man sige om stifter og CEO Elon Musk, men han tænker ret stort. Hele Tesla-byer skal skyde op, og bilerne skal udbredes i en størrelsesorden, der minder om Toyota. Det kommer til at koste milliarder og atter milliarder, indrømmer han, men de skal nok komme igen.

Og der er flere visionære iværksættere derude, når man kigger lidt efter. Se fx ham her Dezso Molnar (det hedder han altså); han er ret langt med at bygge en flyvende bil, og Ukraine har tænkt sig at lave hele Tjernobyl-området om til et solenergicenter.

Hvad skal jeg mon spise?

 

Måske er du ligesom os lidt forvirret over, hvad man egentlig må spise, og hvad man absolut ikke må spise, hvis man skal være trendy og helt ernæringskorrekt. Så er gluten gift, så skal quinoa redde os fra hjertekarsygdomme, så giver mælk dig mellemørebetændelse, og så findes der pludselig en kornsort, som mayaerne brugte, og som gav dem særligt store bryster. I hvert fald ved vi, at man kan regne med teknologimagasinet Wired, der hvert år udgiver en guide til, hvad der videnskabeligt set giver bedst mening at spise. Den er på gaden i dag. Velbekomme.

Spisesedlen

Clinton officielt valgt som den første kvindelige præsidentkandidat i USA. Det skete ved demokraternes konvent i Philadelphia i nat, hvor også den måske kommende førstemand, Bill Clinton, holdt en smuk hyldesttale til sin kone.

Ambulanceselskabet Bios, der kører i Region Syddanmark, blev i går erklæret konkurs. Et flertal i Region Syddanmarks regionsråd har vedtaget at hjemtage ambulancedriften i regionen. Det oplyser regionsrådets ledelse på et pressemøde.

Elektronikgiganten Apple fortsætter sin retræte. Regnskabet var ikke så grelt som ventet blandt regnedrengene hos verdens banker, men Apple gik alligevel markant tilbage i sit tredje kvartal.

Førerløse busser skal sættes ind i Vesthimmerland. Fra september skal fire selvkørende busser transportere områdets børn og voksne rundt, hvilket sparer kommunen tid og penge. Det er første gang, selvkørende biler kommer på asfalten i Danmark, men det danske bureaukrati har været alt for langsomt til at godkende test af ny teknologi, siger bagmanden i hvert fald til Information.

Disney giver Harrison Ford en undskyldning. Filmselskabet erkender, at dørene i Tusindårsfalken (Harrison Fords karakter Han Solos rumskib i ‘Star Wars’-filmene) var dårligt lavet og lukkede for hårdt i og dermed var årsag til, at skuespilleren brækkede benet under optagelserne til den nyeste film i serien.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12