26. september 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Økologi à la française

Det er lidt over fem år siden, at Frankrigs præsident Macron var på statsbesøg i Danmark. Du husker måske billederne af Macron, der cykler rundt i København med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Udover at det altid er rart at se et statsoverhoved på en cykel, var en af de fornøjelige ting ved besøget, at […]

Det bedste vi har set

Følelser sætter sig i kroppen. Nogle får grå hår, og andre risikerer helt at dø, når kærligheden forsvinder. Emma Louise Stenholm har talt med en håndfuld af de mennesker, der har fået knust deres hjerte og er blevet syge af det. Sammen tegner de et billede af et fænomen, vi stadig ved så lidt om, at patienterne selv må lege læger og særligt kvinderne bliver kaldt hysteriske. Dette er andet afsnit. Læs det første her.

Med krigen på stuebordet

Med krigen på stuebordet

Det er ikke længere til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk i sagen om Jan Grarup, der er blevet fyret fra Politiken for at lyve om sine billeder fra krigen i Ukraine. Fotograf Emil Ryge gør forsøget: “Dette handler ikke kun om Jan Grarup, men om hele måden, branchen opfatter sig selv på. Man kan få den tanke, at den megen fokus på status, priser og generelt på hyper-individuelle præstationer i fotografiet, kan skabe incitament til at presse citronen, for at lave så overbevisende historier som muligt.”

+ Leder i Weekendavisen: “Hans billeder af bombekratre, ruiner, forvredet jern, sårede soldater og fortvivlede børn er så lækkert udført, at de gnidningsfrit kan præsenteres i bogform og ligge fremme som coffee table book hos anstændige familier. Der er paradoksalt nok noget beroligende over dem. De bekræfter vores indre billeder af, hvordan krig ser ud. Det er ikke godt, for billederne ender som klicheer, mens krigens egentlige omstændigheder fortoner sig.”

Knogler der sladrer

Knogler, der sladrer

Arbejderne havde det ret skod på verdens første fabrikker. Men hvor skod? Man kan faktisk se det på deres knogler: På, i og mellem knoglerne gemmer der sig rigtig meget information om arbejdsgang, slid og sygehistorik. I en artikel fra Information får man et par historiske øjebliksbilleder af livet på fabrikkerne – med udgangspunkt i skeletterne.

Kultur efter apartheid

Kultur efter apartheid

Befolkningsgruppen, der under apartheid blev klassificeret som “Coloured”, er ofte blevet overset i Sydafrikas historie: Den dækker over de mennesker, der hverken blev set som europæiske eller “indfødte”. En ny bog, der meget passende hedder Coloured, forsøger at sætte fokus på deres historie. I et interview hos Semafor fortæller forfatterne om raceklassificering, arv og om at genopfinde og fejre en udsat kultur.

Spisesedlen

Grøn vækst giver håb om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, siger direktør i Det Internationale Energiagentur. (The Guardian)

Frankrig fremlægger ny klimaplan, der skal indfri 2030-mål. (AP News)

Imens stiger togpriserne i Danmark – igen. (TV 2)

Skattevæsenet har med åbne øjne overvurderet grunde. (DR)

Ukraine mener at have dræbt den russiske admiral Viktor Sokolov (Al Jazeera).

Spotify vil ikke bandlyse AI-genereret musik. (BBC)

Mindst 20 mennesker dræbt i eksplosion i Nagorno-Karabakh. (Euronews)

Nærsynet

Flugten fra Nagorno-Karabakh

Flugten fra Nagorno-Karabakh

Mandag eksploderede et benzindepot i Nagorno-Karabakh – den omstridte region i Sydkaukasus, som både armenere og aserbajdsjanere længe har gjort krav på. Mindst 20 mennesker meldes dræbt, og yderligere 280 sårede.

Eksplosionen understreger den krisestemning, der har hersket i regionen siden sidste uge, hvor Aserbajdsjan gennemførte en succesfuld lynoffensiv. Selvom en våbenhvile er blevet indgået, og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev har lovet at beskytte armeneres rettigheder i Nagorno-Karabakh, frygtes der stadig for en humanitær krise. Ifølge Armeniens regering har man indtil videre taget imod flere end 13.000 flygtninge fra regionen.

+ The Telegraph forklarer kort, hvad konflikten går ud på.

++ God reportage i The Guardian.

+++ Hvordan Aserbajdsjans sejr også udstiller Rusland.

++++ Konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien risikerer at destabilisere Kaukasus.

+++++ Analyse af Ishaan Tharoor i Washington Post: Armensk udvandring vækker den etniske udrensnings genfærd.

Et sidste ord

Den nemme vej til at blive abernes konge: Bliv slangernes nemesis.

Vi ssssnakkes ved!

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12