26. september 2017

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Skattekroner til gangstere

Sceneriet virker som et nyt action-computerspil til ‘gevinstrealiserende’ Djøf’ere; glatte mappemænd, som har brug for at afreagere om natten. Vildt og blodigt. Lad os kalde spillet for ‘New World Construction’: I konkurrence med andre budgetbisser, der lider af søvnunderskud og fordøjelsesproblemer, skal du kæmpe om at kanalisere flest mulige skattekroner ud til lyssky og ligefrem […]

Kære læser

Verden er af lava

Mount Agung, den største vulkan på Bali, kan komme i udbrud når som helst. Lige nu er flere tusind balinesere evakueret, og vulkanen forårsager hundredvis af jordskælvsrystelser hver dag. Igennem historien har der været mange store vulkanudbrud, men hvad har de betydet for menneskene omkring, og hvordan vil Bali blive ramt? Føljeton analyserer.

Det bedste vi har set

Lever du på gaden, følger du gadens regler og opfører dig ”professionelt”, fortæller Chopper, der har levet som hjemløs i København i mere end 30 år. Et gadeliv, der er blevet hårdere med årene.

Spisesedlen

Danmark har i hemmelighed budt 1,7 milliarder på EU-agentur. Da Danmark tidligere i år bød ind på at få European Medicines Agency til landet, meldte historien ikke noget om, hvor meget buddet havde været på. Politiken har fået fat i en række interne dokumenter, der viser, at buddet var på 1,7 milliarder kroner. Dermed er buddet 34 gange højere end det beløb, som Folketingets finansudvalg sagde ja til før sommerferien.

Mindst seks Trump-rådgivere har benyttet private e-mails. Efter Donald Trumps indsættelse som præsident har flere højstående rådgivere benyttet private e-mails til arbejdsrelaterede beskeder. Det drejer sig blandt andet om Trumps svigersøn Jared Kushner, tidligere stabschef Reince Priebus og tidligere chefstrateg Steve Bannon. I valgkampen kritiserede Trump sin modkandidat, Hillary Clinton, for hendes brug af private e-mails.

Danmark ser ud til at kunne beholde grænsekontrol. Ifølge Berlingske vil Europa-Kommisionen i morgen onsdag fremlægge et forslag, der skal gøre det lettere for medlemslandene at kontrollere deres grænser. Det vil give Danmark mulighed for at forlænge den nuværende kontrol ved den tyske grænse.

Irakiske kurdere har stemt om selvstændighed. I går var der folkeafstemning i det nordlige Irak, hvor de irakiske kurdere stemte om en oprettelse af deres egen stat. Den irakiske regering samt nationerne ved den irakisk-kurdiske grænse, Iran og Tyrkiet, nægter allerede nu at anerkende resultatet. Resultatet af afstemningen forventes at foreligge i de kommende dage.

Tre israelere dræbt på Vestbredden. En palæstinensisk mand har skudt og dræbt tre israelere ved indgangen til en israelsk bosættelse på Vestbredden. Siden oktober 2015 er mindst 50 israelere og 300 palæstinensere blevet slået ihjel i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Et sidste ord

Den her lille video fra National Geographic har vi valgt at kalde ‘Zebra, krokodille, løve’. Suk. Det går galt for zebraen til sidst, men billederne er heldigvis lige så grynede, som de er fascinerende, og når du ser dem, vil de minde dig om situationer fra dit eget liv.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12