26. marts 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kinas propagandamaskine: Blød magt i en hård tid

Der synes at være en klar sammenhæng mellem alder og glæden ved bløde pakker. Som barn er det dem, man frygter allermest, men med tiden sker det, der i de unge år var utænkeligt: nemlig at man ligefrem håber, den slatne pakke indeholder et par underbenklæder uden huller. Således er livet. En pakkes værdi bestemmes […]

Kære læser

Filosofisk modstandskamp i coronakrigen

Filosoffer får ofte skudt i skoene, at de ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til virkeligheden. Det kan man i hvert fald ikke klandre dem for under den verserende sundhedskrise. Flere steder på kontinentet er filosoffer begyndt at poppe op med det, der er så grundlæggende en egenskab ved filosofien: kritik. Ligesom sygdommen har også […]

Spisesedlen

Regeringen vil have mulighed for strammere forsamlingsforbud. Regeringen fremsætter efter planen i dag et lovforslag til hastebehandling, der skal gøre det muligt at stramme det nuværende forsamlingsforbud, således at kun to personer må befinde sig samme sted. Det skal desuden være muligt at forbyde folk at opholde sig bestemte steder som fx parker.

Regeringen vil have hårdere straffe for coronaforbrydelser.  Regeringen lægger også op til, at man skal straffes hårdere for at bryde de særregler, som er indført i forbindelse med coronanedlukningen. Fx skal bødestraffen hæves for dem, der ikke overholder forsamlingsforbuddet, og butikker, der bryder kravet om at holde lukket, kan risikere bøder på op til 150.000 kr.

Sundhedsstyrelsen vil teste 5.000 danskere om dagen. Lige nu bliver der ikke testet nok personer for corona i Danmark. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der nu har en ambition om at få testet 5.000 danskere for Covid-19 hver dag. Hidtil har man testet mellem cirka 500 og 1800 danskere per dag.

USA’s senat vedtager hjælpepakke. Det ene kammer i den amerikanske kongres har nu vedtaget den gigantiske hjælpepakke, der skal holde hånden under den amerikanske økonomi i coronakrisen. Pakken har en størrelse på 14.000 mia. kr., og pakken indeholder blandt andet en økonomisk håndsrækning til de fleste voksne amerikanere på 1.200 dollars. Mere end 1000 mennesker er nu døde i USA af Covid-19.

Great Barrier Reef er blevet blegt. Det store koralrev udenfor Australiens har oplevet en alvorlig koralblegning. Det er tredje gang på blot fem år, at det sker. Det er de varme havtemperaturer, der menes at være skyld i fænomenet, og det er et udtryk for, at den globale opvarmning truer verdens koralrev.

Et sidste ord

En smuk mission, som desværre gik i vasken. Vi vil dog fra nu af altid kigge efter en prinsessebog bag Troels Mylenberg.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12