26. juni 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mette er nede med det

Jeg sværger hun ku’ klare det / hun var i sin zone / fucking sjov, Mette hun var en værre en / hun ku’ narre hver en idiot / til at tro på at pigen fra hans drøm ku’ være hende Danmarks nye statsminister er ingen folkeforfører: 41-årige Mette Frederiksen har ikke ligefrem charmet sig […]

Kære læser

Hvad nu, Løkke?

Løkkes spøgelse har forladt Borgen. Lars Løkke Rasmussens urealistiske dagdrøm om en storkoalition over midten er død og borte. Egentlig har den aldrig rigtig været i live. Mette Frederiksen har helt fra begyndelsen notorisk afvist Løkkes frierier, og hun lovede sine vælgere, at en regering over midten ikke ville få nogen gang på jorden, hvis […]

Spisesedlen

Mette Frederiksen bliver Danmarks næste (og yngste) statsminister. Det blev partierne bag de forløbne ugers regeringsforhandlinger – Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – enige om sent tirsdag aften. Det bliver en ren socialdemokratisk mindretalsregering. Aftalen mellem partierne er nedskrevet i et 18 sider langt dokument med titlen ‘Retfærdig retning for Danmark’.

Pensionsfonde vil have verdens ledere til at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. 477 pensionsfonde og investorer verden over, som tilsammen har aktiver for 34 billioner dollars, har sendt en fælles udmelding ud om det forud for G20-topmødet, som afholdes i Osaka i Japan d. 28.-29. juni.

Circle K betaler millionbøde for ikke at have anmeldt fusion. Da Circle K A/S overtog 72 servicestationer i Danmark i forbindelse med en fusion, glemte benzinselskab-kæden at anmelde det til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Nu har de ifølge styrelsen betalt en bøde på seks mio. kroner for at have overtrådt konkurrencelovens regler om fusionskontrol.

+ Det viser sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en podcast om fusioner. Vi har ikke hørt den, men måske kan du gøre det for os.

NASA vil undersøge forseglede månesten. I en låst bankboks på Johnson Space Center ligger hen ved hundrede kilo sten, som astronauter har indsamlet på månen under Apollo-missionerne for 40-50 år siden. Meget få har haft adgang til dem, men nu vil NASA skære i dem og undersøge dem med det 21. århundredes teknologi.

Iran vil formentlig øge uranberigelse efter torsdag. Iran har givet de europæiske lande, som var med i den internationale atomaftale, der blev indgået i 2015, en frist til at forbedre deres vilkår under de nuværende sanktioner, skriver nyhedsbureauet AP. Indtil videre har de holdt sig inden for aftalens grænse på 300 kilo beriget uran, men den ventes Teheran at overskride torsdag, og dermed bliver konflikten mellem USA og Iran yderligere tilspidset.

Et sidste ord

Efter en lydoptagelse af et voldsomt skænderi mellem Boris Johnson og hans kæreste dukkede op, har Johnsons kampagne forsøgt sig med et slet ikke koreograferet spin-agtigt foto som modsvar. Det har internettet haft en del sjov med. 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12