26. april 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Glem alt om arbejdslysten – igen!

Efter længe at have indtaget rollen som Nordens fordrukne og racistiske hyggeonkel, er Danmark nu blevet et foregangsland. Ikke på den måde, hvor Danmark pludselig er kommet på vandvognen og stolt kan prædike om, hvordan alle fortjener en ny chance. Nej, snarere som den klaphattebærende sirene, der tvinger Sverige til at drikke af snapseflasken og […]

Kære læser

Alle andres blikke

Det er nemt gjort at tage til takke med det næst-næstbedste, det man har fra før, som moren havde gjort med faren, og som bedstemoren også havde gjort med bedstefaren, og som Em nu gør, som kvinder som regel gør, fordi man ikke ved, hvad man har, og hvad man ikke har, før man er […]

Det bedste vi har set

Tøj uden følelser

For 10 år siden døde 1.100 syersker og tekstilarbejdere i Bangladesh, da den ni etager høje fabrik Rana Plaza pludselig kollapsede. Danwatch markerer det triste jubilæum – kort og kontant: “I dag vokser det vilde græs oven på murbrokkerne, og ruinen af Rana Plaza er blevet forvandlet til en losseplads, men ulykken, der er den største af sin slags i historien, viste os prisen for billigt tøj og startede en samtale om, hvilket ansvar virksomheder har.”

Føreren bag lyset

Det vakte opsigt, da det tyske magasin Stern tilbage i 1983 kunne præsentere en verdenssensation: Adolf Hitlers hidtil ukendte dagbøger, hvori Der Führer brokkede sig over alt fra luft i maven til partneren Eva Braun. Der var bare ét stort problem med scoopet: Papiret, som dagbøgerne var skrevet på, fandtes slet ikke i Det Tredje Rige, men blev først udviklet i 1950’erne. Deutsche Welle fortæller historien om forfalskningerne.

Per Juul Carlsen is back 

Sidste år blev DR’s glimrende filmanmelder Per Juul Carlsen fyret efter 20 år i public service-virksomheden. Nu er han tilbage – ikke i DR-regi, men som vært på Det Danske Filminstituts nye podcast ‘Filmstemmer’, hvor han hver anden uge “rækker en mikrofon ud i verden og undersøger tendenser og tanker, der bevæger sig gennem filmdanmark”, som det formuleres. Det lyder rigtigt.

Spisesedlen

Joe Biden genopstiller som præsident i USA. Det annoncerer den 80-årige præsident i en video, hans kampagnefolk har lagt op på Twitter. Her udtrykker Biden bekymring over sin forgænger Donald Trumps vedvarende indflydelse i landet og “Make America Great Again-ekstremisterne”.

Pensionerede sygeplejersker skal arbejde til nedsat løn. Det skyldes en gammel bestemmelse i overenskomsterne. Sygeplejersker, sosu’er og andre, der fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen, modtager ikke løn med pension, hvis de har påbegyndt udbetalingen fra en pensionsordning. Det erfarer Jyllands-Posten. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil trods sygeplejermangel ikke blande sig.

Taliban har dræbt IS-leder i Kabul. Det udtaler John Kirby, der er talsperson for Det Hvide Hus’ Nationale Sikkerhedsråd. Lederen af Islamisk Stat, der ikke nævnes ved navn, var angiveligt manden bag angrebet på Kabuls lufthavn d. 26. august 2021, hvor en selvmordsbomber dræbte 170 civile og 13 amerikanske soldater.

Storbritannien støtter anti-LGBTQIA+-organisation i Uganda. Det afsløres i en britisk rapport, der finder “svimlende” mange forbindelser til internationale donorer. Lederne af organisationen The Inter-Religious Council of Uganda har været med til at udforme et lovforslag, der kriminaliserer homoseksualitet og straffer queerpersoner med op til 10 års fængsel.

 

Region Syddanmark vil tilbyde hurtigere hjælp til børn og unge i håndtering af tab og sygdom i familien. Det har et enigt regionsråd besluttet. Der er tale om 3,5 mio. kroner, der fremover årligt bliver afsat til at styrke indsatsen, mod 1,1 mio. kr. i 2023. Pengene kommer fra budgetaftalen for indeværende år.

Et sidste ord

Forhåbentligt er det her det sidste, vi hører fra Tucker Carlson.

Vi er tilbage i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12