26. april 2021

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Paradoksernes prisuddeling

Den helt store finale var ellers kørt i stilling til nattens Oscar-show. I et brud med konventionerne skulle uddelingerne nu ikke kulminere med prisen til den bedste film. Nej, festlighederne skulle slutte med prisen for bedste mandlige hovedrolle. Den sorte stjerneskuespiller Chadwick Boseman – der på tragisk vis døde af kræft sidste år – var […]

Kære læser

Dødsrutens glade vandringsfolk

At vandre hører til blandt menneskets mere banale fysiske sysler. Enhver, der har fodtøj og bevægeapparatet nogenlunde intakt, kan gøre det. Man behøver vel næsten ikke engang ben, så længe man, måske med andres hjælp, er i stand til at bevæge sig fra A til B. Vandring kan også være vejen til erkendelse, selv om […]

Det bedste vi har set

YOLO-økonomien

YOLO-økonomien

I USA har et år med deprimerende hjemmearbejde og forbrugspenge, der fik lov at blive i lommen, skabt en ny klasse af desillusionerede og relativt velpolstrede unge, som siger deres gode jobs op for at følge deres drømme. Kedeligt kontorarbejde byttes ud med yogauddannelser og jobs i start up-virksomheder under mottoet YOLO: You Only Live Once. De gamle arbejdsgivere er så småt ved at gå i panik, skriver The New York Times.

De er skøre, de forskere

De er skøre, de forskere

I deres nye kulturudspil revser Dansk Folkeparti humanistisk forskning og kalder kønsstudier for “pseudovidenskab“, mens queerteori er “skørt“. Udtalelser man omvendt kunne indvende ikke lyder specielt videnskabeligt funderede. Og det er et problem, når politikere kritiserer humanistisk forskning uden at have faglig ballast til at kvalificere kritikken, mener professor Mikkel Thorup: “Der mangler ydmyghed over for, at humanistiske forskere er højtspecialiserede, præcis ligesom naturvidenskabelige.“Videnskab.dk opridser den tendens til humaniora bashing, der spreder sig, og som allerede har fået store konsekvenser rundt omkring i Europa.

En irrelevant fyr ved navn Oscar

En irrelevant fyr ved navn Oscar

Lige i dag kommer du nok til at høre en del snak om Oscar-uddelinger – navnlig fordi Danmark fik raget et par statuetter til sig – men den overordnede tendens er, at interessen for den gamle prisfest er dalende. Dels fordi bevægelser som #Oscarssowhite har udstillet institutionens manglende diversitet, men også fordi prisshowet fejrer en monokultur, som simpelthen ikke findes længere, som The Economist skriver. På godt og ondt sidder vi ikke allesammen og ser de samme film længere, og derfor virker den glamourøse fejring af film og kendisser, som færre og færre kender, pludselig ganske altmodisch og en lille smule… ligegyldig?

Spisesedlen

USA og EU vil sende coronabistand til Indien. Med henvisning til at Indien tidligt i coronapandemien bistod USA med udstyr, lovede præsident Joe Biden søndag at gengælde tjenesten. Det samme gjorde formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, der tweetede at også EU vil “samle ressourcer sammen“ for at hjælpe. Indien sætter daglige rekorder for nye smittetilfælde og er i underskud af bl.a. respirationsudstyr og vacciner.

Danmark vinder to Oscar-statuetter. Ved nattens Oscar-uddeling blev der skrevet dansk filmhistorie med hele to statuetter til Danmark. Mikkel E.G. Nielsen vandt en Oscar for sin redigering af filmen The Sound of Metal, mens filmen Druk vandt prisen for ‘Bedste internationale film’. I sin takketale dedikerede filmens instruktør, Thomas Vinterberg, filmen til sin datter, der døde, mens produktionen var undervejs.

Indonesisk ubåd fundet. Ubåden, der onsdag i sidste uge forsvandt ud for Balis kyst, er nu fundet. Eftersøgningen blev fredag intensiveret, efter beregninger viste, at fartøjet ville løbe tør for ilt. Ubåden blev fundet søndag, og alle 53 besætningsmedlemmer har mistet livet. Det har ført til nationale opfordringer til modernisering af landets gamle militærudstyr, der tidligere har forårsaget fatale ulykker.

EU-politikere sender brev til Mette Frederiksen. I et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen (S)  kritiserer 33 medlemmer af Europa-Parlamentet nu den danske regerings beslutning om at hjemsende syriske flygtninge til Syrien, skriver TV2. Danmark vurderer som det eneste land i Europa udover Ungarn, at Syrien er så sikkert, at flygtninge kan sendes tilbage. “Det land kan på ingen måde beskrives som sikkert,“ hedder det i brevet, som opfordrer regeringen til at omgøre deres beslutning.

Indien fik Twitter til at fjerne kritiske tweets. Twitter har på den indiske regerings opfordring blokeret kritiske tweets om regeringens coronahåndtering, bekræfter det sociale medie. En talsmand for regeringen udtaler, at fake news har medvirket til den ekstreme spredning af corona, som landet lige nu kæmper med, hvorfor de har benyttet censur. Den forklaring har fået en hård medfart på sociale medier, hvor også Twitter kritiseres for at efterkomme Indiens ordrer, skriver BBC.

Et sidste ord

Du ved, hvad man siger: Man har kun de citater, man selv finder på. Spørg bare Werner Herzog.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12