26.07.16

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Demokraternes tur

Det kan godt være, at vi har været lige lovligt fokuseret på det amerikanske kontinent de sidste uger, men der er altså også godt gang i den derovre. Sidste uge var det republikanernes konvent, der med dystre pauker og vanvittige brag buldrede løs henover verden, og nu er det så demokraternes tur i denne uge. […]

Det bedste vi har set

Gammel og klogt

Undskyld til alle kollegaer derude, men det er altså ikke fordi, man vælter sig i velskrevne danske longreads i disse dage. Så er det jo godt at både Politikens Lotte Thorsen og Berlingskes Line Holm, ikke holder ferie eller har været dygtige til at forproducere til sommeren.

Her er i hvertfald et virkeligt hårdt og rørende portræt af den 89-årige forfatter Frederik Dessau og et spændende, klogt og spidende interview med DNA-forskeren Eske Willerslev – han er altid god.

Han tog en følelse med til en faktakrig

En af verdens bedste talknusere og faktatjekkere, smeltet sammen med en af verdens sjoveste mennesker. Sådan laver man John Oliver. Og sådan analysere han republikanernes konvent.

Spisesedlen

ISIS mister grebet i Irak og USA forbereder sig til guerrillakampe. Det siger det amerikanske udenrigsministeriums seneste analyse.

Nyt lykkebarometer sender Danmark langt ned ad listen. Det højst placerede vestlige land er Norge, som kommer ind på en 12. Plads. Danmark ligger helt nede som nummer 32 af listens 140 lande, flankeret af Kirgisistan som nummer 31 og Marokko som nummer 33. The Happy Planet Index måler på fire parametre: Velbefindende, forventet levealder, ulighed, økologisk fodaftryk.

Fransk politi dræber to mænd bag gidselsdrama i kirke. To bevæbnede mænd tog fem gidsler i kirke i Rouen. Elitestyrker har nu stormet stedet.

Soldrevet fly er landet efter historisk jordomrejse. Solar Impulse 2 har tilbagelagt over 40.000 kilometer udelukkende ved at suge energi fra Solens stråler.

Flere dræbt under angreb mod fredsbevarende styrker i Somalia. Mindst syv er dræbt under et angreb på de fredsbevarende styrker i Somalia. Al-Shabaab har taget skylden. Lige nu er der ildkampe Mogadishus lufthavn og 13 meldes indtilvidere dræbt.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12