25. marts 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

En halvdårlig dag for Anne, Sanne og Lis

I går sendte Dansk Folkeparti et billede ud på deres sociale medier. Ikke et hvilket som helst billede, nej, det var et billede af Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Vermund (N) og Inger Støjberg (UFG). Under billedet stod der noget i retning af, at “Dansk politiks svar på Anne, Sanne og Lis står sammen i kampen […]

Kære læser

Hvad skete der lige med Davos?

En læser gjorde forleden Føljeton opmærksom på en forglemmelse, som (heldigvis) ikke blot er redaktionel, men denondelynemig synes at være national. I slutningen af januar afholdt World Economic Forum (WEF) sit årlige topmøde. Du ved, det som plejer at blive afholdt i Davos, det hvor Bono og Elton John plejer at dukke op, og hvor […]

Det bedste vi har set

Lufthavnen som pengemaskine (dine penge)

Lufthavnen som pengemaskine (dine penge)

En tur gennem en lufthavn er typisk ret ubekvem. Den er også dyr, for moderne lufthavne er designet med henblik på at hive en maksimal sum penge op af lommen på folk, lige fra de parkerer bilen, til de sætter sig ind i flyveren. Lad Business Insider bevidstgøre dig med denne syv minutter korte video.

”I sidder fast”

“I sidder fast“

Det er jo ikke første gang, man hører, at udbydere af obligatoriske jobkurser for ledige er mere leveringsdygtige i absurde og latterlige oplevelser end brugbar know-how. Men alligevel: I Akademikerbladet fortæller akademikeren Josefine Geisler om et femugers (!) kursus, hun har været på, og der er billeder af plancherne fra kurset. Nedværdigende.

Ikasts byråd ville muligvis have overlevet atomkrig 

Ikasts byråd ville muligvis have overlevet atomkrig 

En underjordisk kommandocentral fra 1987 i det centrale Ikast er sat til salg. TV Midtvest har et indslag om koldkrigsbunkeren, hvor ejendomsmægleren på grund af en mindre vandskade viser rundt i vand til anklerne. Det fascinerende ved historien er, at den ikke er bygget som beskyttelsesrum, “men som stedet hvorfra hele daværende Ikast Kommune skulle kunne styres i tilfælde af krig“. Man tænkte da også på alt dengang i 80’erne.

Spisesedlen

EU vil begrænse vaccineeksport med nye regler. Europa-Kommissionen præsenterede onsdag et nyt lovforslag, som skal gøre det sværere for medicinalvirksomheder at eksportere vacciner, der er blevet fremstillet i EU. Meldingen kommer bl.a. efter, at italienske myndigheder på en fabrik har fundet 29 mio. hengemte AstraZeneca-vacciner, der angiveligt var tiltænkt Storbritannien.

Merkel trækker påskenedlukning i land. Onsdag måtte en brødbetynget kansler Angela Merkel bebude, at Tyskland alligevel ikke skal lukke yderligere ned under påsken, og at hun påtager sig det fulde ansvar for fejlen. Dagen forinden havde Merkel ellers meldt ud, at tyskerne i fem dage måtte undvære store familieforsamlinger, ligesom at næsten alle butikker ville blive lukket. “Der var gode grunde til den [nedlukningen, red.], men den kunne ikke implementeres godt nok på så kort tid“, udtalte Merkel på et pressemøde.

Over 800.000 har bestilt udbetaling af feriepenge. Onsdag blev det muligt at få udbetalt den sidste andel af de indefrosne feriepenge, som Folketinget har gjort tilgængelige for at kickstarte forbruget. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i løbet af det første døgn allerede blevet bestilt udbetalinger for sammenlagt 10,56 mia. kr. Tilbage i efteråret valgte godt 80 pct. at få udbetalt deres penge.

Nordkorea testaffyrer to ballistiske missiler. Tidligt torsdag blev to missiler affyret fra Nordkoreas østlige kyst. De landede ifølge japanske myndigheder i havet uden for Japans såkaldt eksklusive økonomiske zone. Det er den første nordkoreanske test af ballistiske missiler i et år, og den er ifølge Japans premierminister, Yoshihide Suga, sket i strid med gældende FN-resolutioner.

EM i fodbold skal afholdes med tilskuere. Det udtaler kulturminister Joy Mogensen (S) her til formiddag i en pressemeddelelse: “EM i fodbold er en unik og historisk begivenhed i Danmark. Regeringen har derfor besluttet at tillade mindst 11.000-12.000 tilskuere til de fire kampe, der afholdes i Parken.“ En ekspertgruppe skal desuden vurdere, om der kan blive plads til endnu flere tilskuere.

Et sidste ord

Skal vi… tage en kop te?

Hold dig hydreret, til vi ses igen i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12