25. marts 2020

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Naturen kan stadig ikke vente

De venter på steder hvor de lever mens de venter. Venter på at leve mens de venter. Lever for at leve. Mens de venter. Lever for at leve. Mens de lever. Mens de venter. Mens de lever. Venter. Lever. Inger Christensen, fra Det (1969)   Det kan være svært at tro på, men virkeligheden lever […]

Kære læser

Åen ved bedst

Da vandreturen efter en times tid er slut, og jeg og cirka 200 andre personer, som jeg ikke kender og heller ikke kan se, står med museumsinspektør Morten DD i hånden ved Mølleåens udmunding i Ebeltoft Vig, skyller særligt to erkendelser gennem storbyflanørens bevidsthed: For det første er det et vildt projekt at leve som […]

Spisesedlen

Enighed om kæmpe hjælpepakke i USA. Senatet og Det Hvide Hus er nået til enighed om en hjælpepakke på to billioner dollars, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronaepidemien. Indholdet af pakken er endnu ikke offentliggjort, men det forlyder, at den blandt andet indeholder en udvidelse af understøttelse til arbejdsløse og mulighed for lån til små virksomheder.

Uffe Elbæk starter nyt politisk projekt. De fire folketingsmedlemmer, der hoppede af Alternativet, har startet et nyt politisk projekt under navnet ”Frie Grønne Stemmer.” Uffe Elbæk kalder det et ”grønt politisk kontorfællesskab,” og han siger samtidig, at de fire afhoppere har lavet en ”politisk kontrakt,” ligesom de holder et ugentligt gruppemøde. Elbæk siger, at der ikke er tale om et parti endnu, men det kan der blive på sigt.

OL er udskudt. De Olympiske Lege skulle have været afholdt i Japan denne sommer, men på grund af coronapandemien er legene nu blevet udskudt til 2021. Det præcise tidspunkt er endnu ikke på plads, men ifølge Den Olympiske Komite må datoen ikke placeres ”senere end sommeren 2021.”

Indien lukker ned. Der er blevet indført udgangsforbud i verdens næstmest folkerige nation. I en tv-tale fortalte premierminister Narendra Modi, at det nu er forbudt for Indiens 1,3 mia. indbyggere at forlade hjemmet, med mindre de skal handle, købe medicin eller har brug for lægehjælp. Indien har 519 bekræftede tilfælde, men prognoser viser, at sygdommen kan ramme op mod 300 mio. i landet.

Opgang på aktiemarkederne. Det ser ud til, at især den amerikanske hjælpepakke har skabt en smule tiltrængt medvind på aktiemarkederne. I USA lavede aktieindekset Dow Jones Industrial Average fx sit største opadgående spring siden 1933, og i London og Asien er aktierne også kravlet op af. I Danmark havde C25-indekset i går sin bedste dag nogensinde, og stigningerne på det danske marked ser ud til at fortsætte i dag.

Et sidste ord

Britney Spears er hoppet ud som tænker og har skrevet et lille manifest på Instagram. Nu viser det sig, at hun i årevis har klædt sig som det kommunistiske manifest. It’s The Communist Manifesto, bitch. Vi elsker alt ved det!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12